Roadtrippin with my two favorite allies..!

Fuck yeah! Nu skal vi have en på opleveren. I weekenden står turen på roadtrip. Vi lejer en bil og så er det ellers bare afsted ud og se noget. Ingen planer, ingen noget som helst, kun at vi skal ende i Miami på et eller andet tidspunkt og vi skal være hjemme mandag aften.

Glæder mig en hel del til det her. Det kan ikke blive andet en ren kliche og lige som i filmene agtigt. Der skal snart til at ske noget her. Sidder lidt med en fornemmelse at for at dagene ikke skal flyde helt sammen må jeg ud og se noget og her er løsningen. Forstiller mig de sædvanlige ting vil ske på denne roadtrip: Highway patrol, et besøg ved verdens største et eller andet (garnnøgle eller skulptur af tændstikker eller et hus bygget af coladåser eller noget). Skal nok huske at tage alle de billeder jeg kan.

Udover det skal jeg for første gang til at skrive en check når jeg skal betale husleje i morgen. Det er på mange måder et elektronisk uland herovre. Tænk at man stadig bruger checks.. Come on. Hvor er jeres PBS, Nemkonto,Dankort, Digital signatur? I opfandt computeren, men bruger den ikke?

Ups.. Læren er kommet.

Ses på grillen...

Han er sort, hedder Lou og bestyrer den lokale grillbiks. Udover evnen til at lave en nærmest episk god bacon cheesse burger har han den måske nok vildeste accent jeg nogen sinde har hørt. Og så er det jo meget heldigt at han taler hele tiden :) Han er født og opvokset i New Orleans og kan fortælle helt urimeligt mange røvere og livet i her i nabolaget. Desværre er maden dernede lidt for fed til at spise hverdag, ellers havde jeg gjort det.

Ellers står den på første eksamen i denne uge og afleveringer i alle mine fag. Der bliver noget at se til. De positive er dog at pensum til eksamnerne ikke er så omfattende, men mandag er labourday og ferie så vi har en dejlig lang weekend. Overvejer i den forbindelse at tage ud og se et eller andet. Har lovet Patrick at besøge ham i Boston på et tidspunkt, men det bliver nok ikke endnu. Flybiletterne er for dyre hvis jeg køber dem så kort tid i forvejen, men en lille tur til Biloxi kunne måske komme på tale. 

Nå, jeg skal til time igen.. 

Vi læses. 

Our house... !

Min bopæl

Der har været stille, meget stille, i et par par dage og det er der en ganske simpel grund til: Homework. Just som man troede at man skulle på bade ferie fandt man noget ganske andet. Arbejdsbyrden er desværre noget højere end jeg havde håbet på, men vi klarer den.

Livet går sin stille gang her. Timer om formiddagen, fitnesscenteret om eftermiddagen, aftensmad, læse og så i seng. Det samme dagen efter. Hvor blev blev ferien af?

Man får dog tid til at smadre amerikanere i fodbold (et helt hold af Ruben Baggere) det nyder vi en del. Udover det bliver forholdet med de andre exchange studerende bedre og bedre for hverdag der går. Det sætter vores egen indsat derhjemme i perspektiv. 

I morgen hopper vi til samskudsgilde hos en af de lokale fra mit hold. Jeg håber at de kan spise flæskesteg med sovs og kartofler. (I drømmer ikke om hvor lang tid det tog at finde noget der bare ligner kulør herovre) ellers spiser vi bare det hele selv. 

og som tidligere lovet... Kakalakken Carl:

Er den ikke bare sød.. Billedet er taget ca. 1 min. før Carls død.

Og så skidt da.. Lige et par enkelte fra Saints vs. Texans

Er der noget godt i tossekassen?

Hertil er svaret nej. USA er kendt for deres fjernsynskiggeri og på den baggrund skulle man mene at vores kapeltv ville give bonus når man sætter sig her en mandag aften, men nej. Der kan bydes på baseball, mere baseball, monday night foot ball, en slags tv2news der kun omhandler Hollywood, reklamer, Jesus tv og vent.... nej mere baseball. Tror jeg går i seng.


- Bue

MOAR!

Klokken er hen ad søndag eftermiddag og jeg er ude på en lille cykeltur på Campus. Der nærmest summer af liv i den varme (35 graders) eftermiddagssol. Det er store indflytterdag for de nye små og overalt ved on campus kollegierne ses horder af unge mennesker med IKEA skabe, kontor stole og vasketøjskurve. Alle sammen klar til livet som voksen.. Eller hvad?

Da jeg startede på Ha Jur. stod den på intro med gammel dansk og tale fra reaktor og så gik man ned den lokale bagefter. Det er lidt anderledes her. For at nyde showet har jeg sat mig på en bænk uden for det økonomiske fakultet. Alle har deres forældre med og det morer mig en del. Mine forældre var også med mig på første skoledag, men det var for 18 år siden og det var børnehaveklassen på Ravnholt skolen i Allerød. Alligevel er det lidt de samme situationer. Fædrene er for det meste: "It that your professor, son? I'll just go and have a word with him" Så brummer de lidt rundt blandt de andre fædre og skal lige hen og sikre sig at det nu også er en ordentlige lærer knægten har mens mødrene mere er: " Ok pumpin..." MOOOOOM don't call me that in public" "Alrigth alrigth sweetie, but are you sure you have enough clean underwere and if anything happens just call mommy"

Jeg har det konge griner og ler så højlydt at knægten der lige have haft overstående samtale bliver (om muligt) endnu mere pinlig berørt. Får lige sagt Welcome to Tulane og givet ham en highfive da mor kigger væk. Det får han til at komme lidt ovenpå igen.

Men nu hedder det timer i international marketing og senere en tur på plænen og smadre de lokale i fodbold.

The Saints are comming...

Jeg har aldrig nogen sinde oplevet noget ligende. 100.000 mennesker samlet på et sted. Alle sammen har betalt en uges løn for at være der. Alle sammen er pisse ligeglade med hvor meget det koster, hvordan man kommer til superdome, hvordan man kommer hjem, hvad konen siger, hvad chefen siger, hvor ungerne bliver passet. Alt andet end football betydet intet.
Vi sætter os på vores pladser. Vi var så heldige at få vores ukyndige fingere i nogle gratis billet fra Michaels fætter (BTW if you are reading this - thanks alot!) Forstil jer Parken gange 10. Forstil jer så et kor der synger nationalsangen. Alle. Samtlige 100.000 er fuldstændig stille for 3 minutter: Alle holder sig for hjertet. Alle mindes de faldne soldater ( Et kompani fra marinen står på banen) Det sammenhold og den nationalfølelse kunne vi godt lære noget af i Danmark.

Respekten for hæren herover er enorm. Min lærer spurgte for et par dage siden om der var nogen i lokalet der havde været i hæren. Da jeg svarede ja lyste hans øjne helt op og vi havde en god halv times snak efter timen.

Har fundet et sted herovre der rent faktisk har Gammel Dansk på lager. Jeg var den første der nogen sinde havde bestilt "en lille en" så bitteren var på huset. Ejeren får hans kontakt til at fedexe noget Rød AAlborg og jeg har derved lovet at lave en julefrokost for ham og hans ansatte. Det skal nok blive godt.

Nå. Klokken er ved at være sent.. eller faktisk tidligt så jeg vil pile seng..


Vi læses

- Bue

An MRS Master

De vandre iblandt os. Med et guddommeligt skær nærmest svæver de rundt. På gangene på campus, på de rigtige barer, til de rigtige fester, altid med de rigtige mennesker. De har langt lyst hår, designer tøj og har et nærmest uvirkeligt smukt udseende, selvom om dette engang i mellem er opnået med kirugens hjælp. De studere modern art, sociologi eller ligende. Men tag ikke fejl. De er her ingenlunde for at studere. De er her for at finde Mr. Right. Min business law lære betegner dem MRS Masters eller Cand.Merc.Frue om man vil. Deres mål er at gå fra daddys beskyttelse over til en husbonds beskyttelse. Mr. Right har ikke noget med personlighed eller udseende at gøre, men er i stedet en omvandrende penge/magt tank. Jeg har ikke skide mange penge og heller ikke rigtigt noget magt endnu så falder desværre lidt uden for kategori. Øv.
Men planer er som planer nu er og nogen gange går det galt. En studerende bedte engang vores business law lærer om hjælp. Hun havde fundet den hel rigtige. Han havde friet. Hun havde sagt ja. Han havde penge og magt og kunne give hende sikkerhed. Liv og glade dage i den lille familie. Invitationer blev sendt ud, depositum blev betalt og alt var klart. 2 uger før får han kolde fødder og siger "I love you, but...." og aflyser brylluppet. Hun bliver sur, meget sur og i bedste amerikanske stil vælger hun at sagsøge for løftebrud......... OG VINDER (!!!!!) Helt spildt var hendes Cand.Merc.Frue uddannelse altså ikke.

Efter en lang hård uge med timer (fra 9.30 uha da) hver dag er det tid til lidt sjov. I aften er det bowling aften hvor hele freeman skal ud og battle i et godt spil bowling. Hvem ved, måske ryger der en cand.merc.frøken af i svinget :) Sjovt skal det i hvert fald nok blive.

Forresten er jeg ked af at proklamere kakkelakken Carls alt for tidlige død. Han ende sine dage i afløbsblenderen. Jeg fik dog taget et billede af ham som jeg lige uploader når jeg har fået lagt det ind på computeren.

- Bue



- Bue

Tre små kinesere sad på Højbro Plads

Eller faktisk sad de i et klasselokale på Tulane. Kineserne er i grunden et mærkeligt folkefærd og de siger mig ikke så meget. Det er der flere forskellige årsager til. For det første er de meget meget meget generte. Vores professor måtte gentagende gange bede en kineser pige om at tale højere og det eneste han spurgte om var hende navn. Jeg sad lige ved siden af og jeg var i tvivl om hun overhovedet sagde noget eller om jeg måske var blevet døv eller noget i den stil :) Det er også ret tydeligt at de ikke er vant til at lave noget som helst andet end at studere. Når man spørger dem om andet end studier eller hvordan de kommer fra ved de slet ikke hvad de skal svarer. Sikken et liv. Hvis Kina overtager verden bliver den sgu lidt kedelig at bo i. Jeg har en kinesisk pige i min læsegruppe og mit mål er at gøre hende til et rigtigt menneske inden jeg tager hjem. Det skal nok blive godt.

For at bevæge mig lidt væk fra det racistiske hjørne sad spise vi frokost med vores landlady i dag. Hun er født og opvokset i New Orleans og har de mest fantastiske røvere at fyre af. Hun er formand for grundejerforeningen i området og det går bestem ikke stille for sig. Det værste man kan komme ud for derhjemme er vel et slagsmål om utrimmede haver eller kvarterets unge der spiller for høj musik. Herover er det lidt mere insane. To blocks fra os ligger der en bar der hedder GBs. Gbs var et sted med larm, mere larm, alkoholservering til mindreårige, narkosalg, prostitution og hvad har vi. Naboen klagede over larmen og luderne og det resulterede blot i at barejeren købte deres hus til overpris. Problem løst.
Larmen og kriminaliteten forsatte som før og en dag bliver det for meget for vores landlady så hun besluttede sig for at tale lidt alvorsord med ejeren. Da hun ringer på åbner ejeren døren og jagter hende ud på gaden. Efterfølgende får han den lokale betjent, som han har bestukket for at kunne køre sin luderbule, til at anholde hende for criminal trespassing. Den slags giver 60 dage i skyggen herover.
Det viser sig så efterfølgende at IA i politiet allerede er i gang med en efterforskning af den korrupte betjent og 2 uger efter bliver han taget i Bourbon street med bukserne nede i ordets egentlige forstand. Han befinder sig på et hotel værelse, i fuld uniform, med en luder og kokain i tegnebogen.
Selvom om hans vidneudsagn blev kendt ugyldigt bliver vores landlady stadig dømt, ejeren kendte sgu lige dommeren fra tennistrænning. Hun fik dog ingen straf.
Historien kom i lokalavis og borgmesteren synes liiiiige at han at vil bruge det som eksempel i hans valgkamp og så skete der noget. Det er bare en everyday story herover. Man kan nærmest lave alting her om til en film.

Jeg savner lidt Spiderman og Edderjens, mine to husedderkopper fra derhjemme, men jeg har fundet trøst i en anden lille skabning. Jeg tror jeg vil kalde den Carl. Den er en 3 cm stor kakkelak der bor under vores køleskab. Tror dog at de andre har tænkt sig at give den gift. Øv..

In other news. Min kælder derhjemme blev oversvømmet under regnvejret i weekenden så den står på "ring til CODAN i morgen." Havde sgu ikke lige regnet med at jeg skulle tage højde for skybrud da jeg lagde mine ting ned i kælderen. Fuck it. Forsikringen dækker, men det er bare pisse besværligt at ordne det herfra.

Et lille "jeg er lidt muggen" indlæg måske meeeen det havde også været en lang dag så jeg er vel undskyldt. Udsigten til 60 siders strategi hjælper heller ikke på humøret, men i morgen er trods alt en ny dag.

- Bue

Så er vi i gang.

Ferien er slut og jeg er nu tilbage til hverdagen. Hvis man da kan tale om hverdag når man er et sted som her. Efter de første timer i dag står forskellige ting klart for mig. Mine medstuderende er alle sammen ældre end mig, mange af dem er gift og mange af dem er liiiige i overkanten nørdede, men det er flinke og imødekommende nok.  Det står ligeledes klart at undervisningen herovre kræver en del mere deltagelse end derhjemme, men det er en fantastisk måde at for øvet sit akademiske engelsk. Er allerede kommer i studiegruppe og min første opgave skal afleveres på onsdag.

Generelt har jeg efterhånden fundet mig godt til rette her. Kan begynde at finde rundt på Uni og har allerede mødt i en del mennesker. At skabe sig et netværk herovre bliver næppe noget problem. Samtidig er jeg også ved at komme lidt ind på livet af mine to roommates. Der er selvfølgelig lidt kulturalle forskellige, men ikke noget der ikke kan ordnes, evt. over en øl.

Følgende ting mangler dog i Usa:
- Gammel Dansk
- Rugbrød
- Mulighed for at købe en sharwama på vej hjem fra byen
- Markel i tomat
- En bar der viser UEFA Cup kampe

I skrivende stund er undertegnede og samt Morten og Morten kommet hjem fra en præsentation af forskellige klubber på Campus. Det er godt nok noget de går meget op i herovre. Det er ikke bare en kop kaffe og brigde om torsdag, men meget meget meget seriøse og målrettede erhvervsorienterede foreninger som beskæftiger sig med alt fra casecompetition over konsulent virksomhed til iværksætteri.
Gad vide hvornår de har tid til at sove.
En af klubberne beskæftigede sig primart med modeindustrien og havde ingen mandlige medlemmer. Der har været seriøse overvejelser under gå turen hjem om vi ikke skulle melde os ind... Gæt hvorfor :)

I morgen står den på flere timer, en tur i motionscenteret og forhåbeligt et lidt mere iderigt indlæg her :)


- Bue

"No feets baby..."

Kommentaren kommer fra en kvindelig operatør i en streetcar på St. Charles linien da jeg sad med benene henslængt på sædet. Det er noget lidt andet end det hjemmelige "fødderne ned for helvede." Selv Linda som står for uddeling af lockers på campus kalder mig, og sikker også mange andre, for baby. Ganske hyggeligt faktisk.

Bourbon Street sidder stadig i mit hoved fra i går. Både som lidt tømmermænd, men også som et evigt tydeligt minde printet i min hukommelse. Det er et uvirkeligt, nærmest drømmeligende sted. Vi var på jazzbar i går og herovre er det ikke nogle hvide kedelige konservatorie studerende der spiller. Herovre er det store, fede, vejrbidte, gråskæggede negere der spiller. Uden mikrofoner, uden lydsystemer, uden skrigende poptøser. Kun dem, deres instrumenter og deres stemmer. Det lyder ubeskriveligt godt. Stillede de sig op på strøget og gav et nummer ville jeg glædeligt smide en hund en indsamlingshatten. Det var alle 5 $ i indgang værd.

Solen skinner i dag, for den første gang i meget lang tid. Men nu er vel dansker så man bliver jo nød til at klage over vejret lige gyldigt hvordan det er, så det vil jeg gøre nu. HOLD KÆFT (!!!!) hvor er det varmt. Fugtigheden er stadig en 80-90 % og det er vel en 35 graders penge uden for. Simplethen umuligt at opholde sig i. Miss Babaera, vores landlady har dog heldigvis tænkt forud og installeret et sandt monster af et aircon anlæg. Jeg føler mig overbevist om at det vil begynde at sne indenfor hvis vi skruer helt op for det.

De sidste to danskere fra CBS kom i går. Begge hedder Morten, begge er ganske flinke. Det medføre en del spørgsmål når vi taler dansk sammen på gade. De lokale har stor interesse i at høre hvor vi er fra siden vi taler   "a wierd language" og vi fik da også en del "syng lige national sangen" opfordringer i går. Ganske underholdende :)

Det må være godt for denne gang. Min kaffekop er tom og Walmart venter. Senere i aften står den på MBA velkomstkomsammen. Det bliver spændende at møde de andre fra studiet.


Vi læses

- Bue

Når regnen regner på vorses tage...

...så ville jeg gerne være i stand til at regne lige på hovedet tilbage, men jeg er ikke bamse fra bamse og kylling og jeg befinder mig ikke i en skov i nordsjælland i et lille træhus. Jeg har aldrig i mit liv set så meget vand. Himlens sluser åbner sig og forbliver åbne. Så åbne at jeg efterhånden har droppet det koncept der hedder sko. De bliver våde alligevel så man kan lige så godt lade være. Ricardo, Saul og jeg overvejer seriøst at investere i en oppustelig gummibåd så vi kan sejle i skole. Den skulle eftersigende kunne erhverves for en billig penge i Walmart. 

Ellers går livet sin stille gang her i NOLA. Modtog skema og koden til mit locker i dag så er nu klar til at træde ind noget i der mest af alt ligner en scene fra American pie filmene. ALT hvad jeg har oplevet omkring Tulane indtil videre er rent kliche og undervisningen er ikke engang gået i gang endnu. "Just bring a keg of beer and you'll get in" var svaret da vi spurgte vores landlady hvordan man kom til fraternity parties. Det skulle jo nok kunne lade sig gøre.

Med hensyn til maden har vi et dejligt stort køkken som tydeligvis ikke har været brugt til at lave mad i. Det gør man sig ikke så meget i herovre, men vi har da fået bikset lidt aftensmad sammen de seneste par dage. Saul og Richardo er vant til housekeeper derhjemme fra så det er undertegnede der står for madlavning og det går ret godt hvis jeg selv skal sige det :)

Hvis det går helt galt er der et appelsintræ i haven vi kan gå på rov i så vi kommer næppe til at sulte.

Men i aften er det fredagaften og der ikke så længe til. Planen er at ramme bourbon street og se på en øl eller to. Vi var der nede i går og stemningen er helt fantastisk. Prøv at lukke øjnene og forstil dig hvordan bourbon street er. Den forstilling du har er ret tæt på virkeligheden. Store neger der spiller live jazz, kulørte lamper, ludere og lommetyve og længe åbent. Det er herligt. 

Smutter lige en tur i bad og så er det ellers afsted. Vi læses.

- Bue

Rotten er landet

Fugtigheden rammer som en mur. Klokken er midnat da jeg endelig lander i New Orleans. Lufthavnen er lille og minder mig mest om provins banegård. Det er ikke noget arkitektonisk vidunder, men det virker. De få minutter fra AC i lufthavn til AC i taxaen føles som år. Efter en tur til 35 $ når jeg hotellet i downtown New Orleans. Efter checkin falder jeg om på sengen.  Et døgn uden søvn kræver sin mand.

Dagen efter vågnede jeg i min seng på 7. sal til regn. Regn er måske en mild underdrivelse for man sidder tilbage med en fornemmelse af at være på bunden af Missipi River. I nat fik vi fx 200 mm på 45 min (!) Der lå en halv meter vand på gaden foran min lejlighed og det er ifølge min landlady ganske normalt.

Selvom at sove er en af mine største forcer var der ting at gøre og steder at være. Ved hjælp og lidt gåpåmod og venlig assistance fra mine kære kontakter på Tulane var visa, ny telefon, ny lejlighed og student ID klaret i løbet af et par timer. Derfor befinder jeg mig i skrivende stund i mit nye hjem på 8207 Maple street og med nyt telefon nummer 504-400-2934 (ring til mig her, mit danske virker ikke i US). Stedet er en udmærket stor lejlighed som jeg deler med to gutter fra Columbia. Meget venlige, meget seriøse og med forholdsvis gode engelsk kundskaber.

Har ikke rigtig tid til at skrive mere da aftensmaden venter på mig, men jeg vender snart tilbage med nyt.

-          Bue

Halvvejs

Mere eller mindre i hvert fald. Klokken er et godt stykke over ”jeg burde sove nu” i dansk tid, men er stadig oppe. Det er ved at være henad aften her og jeg har placeret mig på en bænk i O’hare lufthavnen i Chicago. Et udemærket sted til at overveje hvad det egentlig er jeg har gang i.

  

Jeg har under rejsen herover, og for øvrigt også før, haft en enkelt linje fra en Nice Little Pinguins sang spillede igen og igen i mine tanker: ”Here I am, I am my own. For the first time really on my own..” Jeg kan ikke på stående fod komme i tanke om andet der bedre kan beskrive mine følelser netop nu. For første gang er jeg helt alene, i et fremmed land, uden venner, uden bolig, uden noget som helst andet end et par dollars og en stykke papir som siger at min første undervisningstime starter om en uge…. Fuck it, det skal nok gå.

Forløbet der har ledt til denne situation er ikke ulig det meste andet i mit liv. En stor del af de valg jeg har taget i mit liv har bygget på den samme indstilling som har ført mig hertil: ”Gør hvad du har lyst og hvad der falder dig ind. Så man tage konsekvenserne som de kommer. ” Jeg ville på udveksling og det kom jeg. Hvad det bringer med sig må fremtiden vise.

For nu lige at gå endnu mere amok i klicheagtige ordsprog så husker jeg en HR medarbejder fra Ernest and Young den under et foredrag lagde vægt at hvis man ikke ændret retning, så endte man der hvor man var på vej hen. Tjaa, måske. Vil nu hellere leve med at hvis du ikke ved hvor du skal hen vil alle veje føre dig der til. Det er en frihed mange flere burde prøve. Følelsen af den når man sidder her i aftensolen er, ja, befriende. 

Nå, det var lidt om bevæggrundene for turen. Flere at den slags betragtninger vil følge på denne blog efterhånden som de går op for mig.

Med hensyn til turen er den forløbet fint indtil videre. Der har ikke været forsinkelser eller nævneværdig kø nogen steder. Er ikke blevet anholdt for noget endnu, men blev dog drugvipet i tolden (Det må være mit drugdealer look eller mine converse sko eller hatten måske). Rejsetiden er lang, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Noget der til gengæld ikke har været i orden har været min sidemand i flyet. Efter hver eneste (!) gang på min sidste 6 flyrejser at have siddet ved siden af en franskmand, og have sovet op af denne, ødelægger en tysker min stime. Han var ikke fra Frankrig og man kunne ikke sove op af ham. ØV!

Hvis jeg er heldig er der en franskmand fra Chicago til New Orleans. En opdatering følger på den sag. 

Så må det være godt for nu. Håber at du vil følge med fremover i denne herlige blog. Selvom min mor også læser med, og det måske sætter en dæmper på gemytterne, lover jeg at det nok skal blive underholdende.

Vi læses

-          Bue