Når regnen regner på vorses tage...

...så ville jeg gerne være i stand til at regne lige på hovedet tilbage, men jeg er ikke bamse fra bamse og kylling og jeg befinder mig ikke i en skov i nordsjælland i et lille træhus. Jeg har aldrig i mit liv set så meget vand. Himlens sluser åbner sig og forbliver åbne. Så åbne at jeg efterhånden har droppet det koncept der hedder sko. De bliver våde alligevel så man kan lige så godt lade være. Ricardo, Saul og jeg overvejer seriøst at investere i en oppustelig gummibåd så vi kan sejle i skole. Den skulle eftersigende kunne erhverves for en billig penge i Walmart. 

Ellers går livet sin stille gang her i NOLA. Modtog skema og koden til mit locker i dag så er nu klar til at træde ind noget i der mest af alt ligner en scene fra American pie filmene. ALT hvad jeg har oplevet omkring Tulane indtil videre er rent kliche og undervisningen er ikke engang gået i gang endnu. "Just bring a keg of beer and you'll get in" var svaret da vi spurgte vores landlady hvordan man kom til fraternity parties. Det skulle jo nok kunne lade sig gøre.

Med hensyn til maden har vi et dejligt stort køkken som tydeligvis ikke har været brugt til at lave mad i. Det gør man sig ikke så meget i herovre, men vi har da fået bikset lidt aftensmad sammen de seneste par dage. Saul og Richardo er vant til housekeeper derhjemme fra så det er undertegnede der står for madlavning og det går ret godt hvis jeg selv skal sige det :)

Hvis det går helt galt er der et appelsintræ i haven vi kan gå på rov i så vi kommer næppe til at sulte.

Men i aften er det fredagaften og der ikke så længe til. Planen er at ramme bourbon street og se på en øl eller to. Vi var der nede i går og stemningen er helt fantastisk. Prøv at lukke øjnene og forstil dig hvordan bourbon street er. Den forstilling du har er ret tæt på virkeligheden. Store neger der spiller live jazz, kulørte lamper, ludere og lommetyve og længe åbent. Det er herligt. 

Smutter lige en tur i bad og så er det ellers afsted. Vi læses.

- Bue