Leaving NOLA's never easy..

Så sidder vi her igen. På en bænk i Chicago's O'Hare lufthavn. Det er 4 måneder og 7 dage siden jeg sad her sidste gang. Fuld af forventning, nervøs og spændt på samme tid. I dag sidder jeg her træt, vemodig og fyldt op med minder. Jeg har oplevet så meget på det sidste halve år. Jeg sidder med en stille kop kaffe og tænker tilbage på det hele. Hver gang jeg gennemgår en oplevelse i mit hovedet, dukker en ny op. Gud ja, det nåede jeg jo også at se tænker jeg.

Selvom der kun er gået et semester føler jeg mig meget ældre nu. Jeg beviste overfor mig selv at jeg kunne klare det, at jeg kunne vokse med opgaven at jeg kunne overleve så langt hjemmefra uden hjælp, uden venner, kun mig selv. Jeg kom igennem.

Nu vender jeg hjem og der venter det rigtige liv. 18 års skolegang er snart ovre. Job, pension, voksenlivet, venter i det nye år. På min fødselsdag sidste år havde jeg ikke forestillet mig at jeg vil fejre den næste her. Nu tænker jeg på hvordan mit liv ser ud når jeg bliver 25. Det må tiden vise.

Jeg glæder mig til at komme hjem nu. Det er gået op for mig at det hele er slut. Det tog meget kortere tid end at vende sig til at det var begyndt. Alligevel virker det uvirkeligt at aldrig mere skal vende tilbage til Maple street, at jeg aldrig mere skal se op svede på Tulane, eller drikke en lille en på Snakes and Jakes.

Hermed er bloggen slut. Jeg håber du har nydt at følge med og har kunne dannet dig et indtryk af hvilken fantastisk tid jeg har haft herovre.

De mennesker jeg har mødt og de oplevelser jeg har haft vil jeg have med mig resten af mit liv.

Tak New Orleans

- Bue

End of days...

Hulk og Mr. C er taget hjem. Det har været hyggeligt. Det er to af mine bedste venner så et besøg af dem kan ikke andet end at være sjovt. Vi har fået oplevet lidt basketball, en ægte amerikansk fødselsdagsfest hos en pige ingen af os kende før en uge siden. Vi har været rundt i byen, i home depot og på Snakes and Jakes.

Det har været fedt også at vise dem byen, men det har haft langt større betydning for mig selv at sige farvel til det hele på en ordentlig måde. Det er slut nu. Helt slut og det er ved at gå op for mig. Ligesom på alle andre ferier jeg har været på, sidder jeg de sidste dage tilbage med en fornemmelse af at gerne ville hjem. Jeg gider ikke mere nu. Havde jeg skulle være her et halvt år længere havde det været noget andet, men nu befinder jeg mig i en slags limbo. Alle mine ting er pakket, næsten alle de andre er taget afsted og der er nu ikke mere for mig her. Jeg glæder mig til at komme hjem.

De sidste anstrengelser skal dog overstås først. Jeg skal have pakke det sidste (som jeg ikke har plads til nogen steder i kufferterne :) ) og have godkendt mit værelse af mine landlady og så er det her slut. 

Jeg kommer til at savne det her sted, alle de mennesker jeg har mødt, alle de gode tider jeg har haft. Men alt har nu engang en afslutning. Jeg har en del tid med mellemlandinger på turen hjem så der kommer det sidste indlæg, en slags evaluering, af turen. Det kan i jo glæde jeg til. 

Jeg vil dog allerede nu sige tak til alle dem der har fuldt min blog. Jeg håber i har fået noget ud af det, det har jeg i hvertfald. Den er blevet vist 2076 gange så et eller andet må jeg jo have gjort rigtig ;)

- Bue

The end is near...

Ja, det er den desværre, men vi holder da ud de sidste dage. Lasse og Nicolai landede i onsdags og da Tulane er et overstået kapitel har jeg masser tid til at vise dem rundt. Jeg kan allerede mærke nu at jeg kommer til at savne det her sted. På lørdag står jeg i kolde Danmark og så er det hele overstået, slut, bare en drøm. Jeg skal helt sikkert tilbage, måske ikke NOLA, men i hvert fald USA. Det er i sandhed et fantastisk land.

En stemning af afslutning falder over lejligheden. Saul, min ene roommate, er allerede smuttet og jeg bliver den næste i rækken. Alt virker ligegyldigt nu, men der stadig cyklen jeg skal af med, et locker jeg skal tømme og en masse mennesker jeg skal sige farvel til. Desværre skal jeg også gennemføre den umulige opgave det er at få alle mine ting til at passe ned i kufferterne igen.. Damn.

Forresten så har BEST BUY en slags forbandelse. Hvergang vi går der ind ender vi med mærkelig ting. Lasse har fx købt Google TV. Jeg er ikke helt sikker på hvad det kan og det tror jeg heller ikke selv han er :) men for satan, det er jo google.



Nå, jeg smutter igen, flere "vi ses NOLA" indlæg venter.

Klub luv..!

Jeg har prøvet at forklare mine amerikanske venner the way of klub... lad os kalde den klub love..Hvordan skal man forklarer den. Den bedste tilnærmelse er vel at vi er slags fraternity af en art. Uanset navnet er faktum stadig at to af mine bedste venner er kommet på besøg. Jeg elsker det.

Jeg har givet dem samme tur som min kære fader fik da han var her... Og det faldt bestemt i deres smag. 

I morgen skal vi til fødselsags fest. The Cock (Nicolai) fik en invite  i går på piano baren så der tager vi hen i morgen.

- Bue

This is the end...

DADADA... My only friend the end..... Hører The Doors på vej til skole og tænker over at jeg egentlig har ret hørt ret mange sange der lige som passer til stemningen herovre :) Det er dog ikke det eneste jeg tænker på for nu er det nemlig slut. Jeg sidder i klasseværelset og om lidt får jeg udleveret den allersidste opgave på Tulane Uni. Min Business Law eksamen. Så er der ikke mere at komme efter, ikke mere at se, ikke mere at læse, det hele er slut. Når dog nok et par gange i motionscentret før jeg tager hjem, men i princippet behøver jeg ikke at vise mig selv på Tulane igen. Mærkelig fornemmelse.

Bloggen og turen er dog ikke overstået endnu. Der er trods alt 10 dage endnu herovre og jeg lover at de ikke blive kedelige, mest fordi Lasse og Nicolai kommer i morgen. Mere om det når vi får oplevet noget.


- Bue

Det er koldt derude...

Mange af jeg tænker nok at jeg nødigt burde pive og at i har det meget værre i Danmark. Måske, men det her er nu slemt nok. I aften siger vejrudsigten 30 grader farenheit hvilket er under frysepunktet! Uha da. I Danmark ville de ikke være et stort problem, men her bor jeg i et hus uden varme overhovedet, uden nogen nævneværdig form for isolering og uden nogen dyne. Uhhhhhhhh ha. Nå, men det handler vel bare om at sove med tøjet på og krype godt ind under tæppe. Læser alligevel hele dagen skal ikke udenfor. 

- Bue

Top 10 om NOLA.

Jeg sidder og læser. Business Law eksamen er på tirsdag så man må jo heller få det gjort. Som alle studernede i hele verden ved, er overspringshandlinger det bedste under eksamens læsning. Så her er en af mine. Jeg lavet en top liste over til man skal huske hvis man besøger NOLA:

1. På lokal sprog udtales byens navn Ne Awlins og ikke New Orleans.

2. Port of Call laver de bedste burgere i hele verden. http://portofcallnola.com/

3. Tiden står stille på Snakes and Jakes så man skal ikke undre sig hvis den pludselig er 8 morgen og solskin når man går ud derfra. http://www.snakeandjakes.com/

4. Spil aldrig mere på Harrahs casino end du kan tåle at miste. http://www.harrahsneworleans.com/casinos/harrahs-new-orleans/hotel-casino/property-home.shtml

5. De fleste af pigerne i Bourbon street synes ikke du er interessant fordi fordi de kan lide dig, men fordi de er ludere.

6. Streetcar sporvognen er ikke et transportmiddel, men en turist attraktion. Tag den ikke hvis du skal nå noget.

7. Befinder du der nogensinde på Tropical Isle baren i Bourbon Street så husk at bede bandet om at spille Sweet home Alabama. Så bliver de glade. http://tropicalisle.com/

8. Who Da!?

9. Du kan få alt fiturestegt hvis du be'r om det.

10. Skal du hjem fra byen så ring til Taxa Tom. Han er altid på arbejde :)

- Bue

Alle børnene..

Jeg overlevede. Men også kun næsten :) Ej det var faktisk ikke så slemt. Blev sat til at passe hoppeborgen og man skulle da være et skarn hvis ikke man selv lige tog sig en tur og det gjorde jeg så. Sådan en hoppe borg er en fantastiske opfindelse. At pakke det hele ned bagefter var dog ikke så sjovt, men det var forholdvis hurtigt overstået.

Mig og Morten stod ved samme hoppeborg og talte dansk indbyrdes. Da en pige på en 12-13 år spørger hvor vi kommer fra siger vi Danmark og hun bliver helt glad. "Wow, gonna tell my mamma that i met somebody from Denmark" siger hun med et stort smil.

Kampen var der ikke så meget ved. Hornets tabte desværre, men oplevelsen var sådan set fin nok og maskotten for Hornets ser alt for grineren ud:

Cheerleaderne er sgu også helt i orden. Billederne af dem ligger på Mortens kamera og skal nok smide dem op jeg får dem.

Det er ved at være næstsidste weekend her så vi tænkte at vi hellere måtte blive downtown og hygge lidt på Piano baren på Pat O's. Udover Snakes and Jakes som slår alle bare i hele verden så er det nok det bedste sted downtown. Stemningen er altid god derinde og jeg falder i snak med en gut fra bordet ved siden af. Han er vel sidst i 60erne, kraftigt bygget og uhyre skarp. Det skal vise sig senere hvorfor. Et par minutter inde i samtalen udbryder han: " Skandinavian rigth?" Ja, Danmark, siger jeg og han ved med det samme hvor det er. Han kunne åbenbart høre det på min ellers efterhånden svage accent. Sejt nok tænker jeg i forundring. Vi taler lidt videre om løst og fast og han spørger pludselig hvor jeg har været i hæren henne. Jeg svarer og undre mig samtidig over hvordan søren han kunne vide det. Så det spørger jeg ham om. Han peger på min hals hvor kæden fra mit hundetegn fra min tid i hæren knap er synligt under kraven. Ok hvad sker der her tænker jeg. Vi taler lidt videre og han er en utrolig spændende personlighed. En time tids senere skal ham og hans venner til at gå og nu kan jo sgu ikke dy mig: Hvor har du de evner fra?.... Ex CIA svarer han, smiler, og siger tak for samtalen. NICE! Jeg har lige siddet at talt med en spion eller noget i den stil. Vi bliver der et par timer mere og tager hjem.

Næste weekend er den sidste i NOLA. Det bliver underligt. Der er nu mindre en 2 uger til jeg lander i Danmark til sne, speciale og alt det. Øv. Det er sgu ved at være slut, men sådan går det jo ;)

Endnu en prøvelse...

Selvom jeg betragter mig selv som en ressourcefuld person er jeg ikke sikker på at jeg magter den opgave jeg bliver stillet overfor i aften. Det værste er at jeg har selv rodet mig ud i den. Der er her ikke tale om akademiske udfordringer eller fysiske for den sags skyld, men noget meget meget værre: Jeg skal passe børn! Uha da.. Tanken skræmmer mig allerede. Grunden til denne uhyrlighed skal findes i en sports hal downtown. Hornets, det lokale basketball hold, har spillet en helt utrolig god sæson i år og vundet næsten alle deres kampe og i aften spiller de mod New York Knicks, et af de meste berømte NBA hold. Billetterne er egentlig ikke så dyre, men Conny kender frivillige koordinatoren i klubben og spørger os om vi ikke vil bruge et par timer på det og dermed få billetterne gratis. Tjoooo. Det kan vi da godt. Opgaven består så i at modtage billetter og den slags, men også at underholde børnene fra Hornets børneklub.. FUCK!.. Nå, eftersom et par af mine kammerater allerede har børn eller har børn på vej kan jeg jo lige så godt få det lært. Det skal sgu nok blive sjovt. 

Jeg har forresten nu færdiggjort alle projekter og alle aflevering og alle at muligt andet så nu er det eneste jeg mangler for at kunne sige tak til Tulane er en to timers business law eksamen på tirsdag og så er det for alvor slut.

- Bue

Før klokken ringer til aller allersidste time...

Søs Fengers sang i ørene mens jeg cykler til skole. En dag der minder om de andre dage her i NOLA. Solen skinner fra en skyfri himmel, men lidt koldere end det plejer at være. Efteråret er kommet og med det også en sørgelig dag. Denne dag. Ikke flere timer, ikke flere afleveringer, ikke mere business school. Tiden er gået meget meget hurtigt. Føler det som om det var i går at jeg landede grøn og uden at kende nogen. I dag er situationen en anden. Jeg kender et væld af folk fra det meste af verden. Jeg har oplevet store dele af USA og USA har oplevet mig :)
Notere mig en sjov ting på vejen hjem. Jeg kører på en lille villa vej. Under asfalten er der tilsyneladende et hul i en vandledning så vandet pipler op. I Danmark ville man have lukket et sådan hul i løbet af et par timer. Sådan er det ikke i the big ease. Forløbig er det lille hul nærmest blevet til en flod og har været der i 2 måneder og der ikke rigtig nogen der gør noget ved det. Det belaster jo i princippet ikke deres private vandregning.

Nu er der kun een eksamen tilbage på tirsdag og så er jeg helt færdig, meeeeen har jo sådan væk 2 uger endnu og Dr. Hulk og The Cock kommer i næste uge. Så den sidste tid her skal nok blive sjov.

- Bue