fredag den 3. december 2010

Endnu en prøvelse...

Selvom jeg betragter mig selv som en ressourcefuld person er jeg ikke sikker på at jeg magter den opgave jeg bliver stillet overfor i aften. Det værste er at jeg har selv rodet mig ud i den. Der er her ikke tale om akademiske udfordringer eller fysiske for den sags skyld, men noget meget meget værre: Jeg skal passe børn! Uha da.. Tanken skræmmer mig allerede. Grunden til denne uhyrlighed skal findes i en sports hal downtown. Hornets, det lokale basketball hold, har spillet en helt utrolig god sæson i år og vundet næsten alle deres kampe og i aften spiller de mod New York Knicks, et af de meste berømte NBA hold. Billetterne er egentlig ikke så dyre, men Conny kender frivillige koordinatoren i klubben og spørger os om vi ikke vil bruge et par timer på det og dermed få billetterne gratis. Tjoooo. Det kan vi da godt. Opgaven består så i at modtage billetter og den slags, men også at underholde børnene fra Hornets børneklub.. FUCK!.. Nå, eftersom et par af mine kammerater allerede har børn eller har børn på vej kan jeg jo lige så godt få det lært. Det skal sgu nok blive sjovt. 

Jeg har forresten nu færdiggjort alle projekter og alle aflevering og alle at muligt andet så nu er det eneste jeg mangler for at kunne sige tak til Tulane er en to timers business law eksamen på tirsdag og så er det for alvor slut.


- Bue

Ingen kommentarer:

Send en kommentar