lørdag den 4. december 2010

Alle børnene..

Jeg overlevede. Men også kun næsten :) Ej det var faktisk ikke så slemt. Blev sat til at passe hoppeborgen og man skulle da være et skarn hvis ikke man selv lige tog sig en tur og det gjorde jeg så. Sådan en hoppe borg er en fantastiske opfindelse. At pakke det hele ned bagefter var dog ikke så sjovt, men det var forholdvis hurtigt overstået.

Mig og Morten stod ved samme hoppeborg og talte dansk indbyrdes. Da en pige på en 12-13 år spørger hvor vi kommer fra siger vi Danmark og hun bliver helt glad. "Wow, gonna tell my mamma that i met somebody from Denmark" siger hun med et stort smil.

Kampen var der ikke så meget ved. Hornets tabte desværre, men oplevelsen var sådan set fin nok og maskotten for Hornets ser alt for grineren ud:

Cheerleaderne er sgu også helt i orden. Billederne af dem ligger på Mortens kamera og skal nok smide dem op jeg får dem.

Det er ved at være næstsidste weekend her så vi tænkte at vi hellere måtte blive downtown og hygge lidt på Piano baren på Pat O's. Udover Snakes and Jakes som slår alle bare i hele verden så er det nok det bedste sted downtown. Stemningen er altid god derinde og jeg falder i snak med en gut fra bordet ved siden af. Han er vel sidst i 60erne, kraftigt bygget og uhyre skarp. Det skal vise sig senere hvorfor. Et par minutter inde i samtalen udbryder han: " Skandinavian rigth?" Ja, Danmark, siger jeg og han ved med det samme hvor det er. Han kunne åbenbart høre det på min ellers efterhånden svage accent. Sejt nok tænker jeg i forundring. Vi taler lidt videre om løst og fast og han spørger pludselig hvor jeg har været i hæren henne. Jeg svarer og undre mig samtidig over hvordan søren han kunne vide det. Så det spørger jeg ham om. Han peger på min hals hvor kæden fra mit hundetegn fra min tid i hæren knap er synligt under kraven. Ok hvad sker der her tænker jeg. Vi taler lidt videre og han er en utrolig spændende personlighed. En time tids senere skal ham og hans venner til at gå og nu kan jo sgu ikke dy mig: Hvor har du de evner fra?.... Ex CIA svarer han, smiler, og siger tak for samtalen. NICE! Jeg har lige siddet at talt med en spion eller noget i den stil. Vi bliver der et par timer mere og tager hjem.

Næste weekend er den sidste i NOLA. Det bliver underligt. Der er nu mindre en 2 uger til jeg lander i Danmark til sne, speciale og alt det. Øv. Det er sgu ved at være slut, men sådan går det jo ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar