Ud og køre med de skøre...

Det er blevet hen ad mandag og timerne banker på døren. Long John er her stadig, men jeg har af gode grunde ikke mulighed for at underholde ham mens jeg er til timer. Så han beslutter sig for at leje en bil og køre lidt rundt. Og når man, som ham, er en handlingensmand så sker der ting og sager.
Efter et par timer vender han stolt tilbage fra Budget afdelingen nede i downtown og proklamere at han lejet et sandt monster af en øse. Han var kommer derned, havde fået nøglerne til en bil og fik fortalt at han bare skulle gå ud på parkeringspladsen og trykke på nøglen og så tage den bil der blinker. Som sagt så gjort.... Hvad helvede..! Han går ind i butikken igen " Den den hyunidai riskoger derude ude er sgu ikke en bil. Det VED jeg du kan gøre bedre. Giv nu noget ordentligt! " Jaaaa, men han var jo under 25 og det var altså en god nok bil og den var billig og kørte langt på literen og bla bla bla. Long John skruer charmen på og får så udleveret en Dogde Charger med en V8 3.8 liters motor og uhyrligt mange heste:

Efter timerne var det ud og køre lidt rundt og han ville gerne i Best Buy, en slags elgiganten herovre. Så vi ender på den her parkeringsplads der er størrelse med Amager eller noget i den dur. Vi aftaler på vej ind af døren at nu er det tid til at købe et eller andet lort. Jeg vandre lidt rundt i butikken og finder en fjernstyret, og iøvrigt pænt ubruglig, robot til 20 $. Sådan, ned i kurven. Jeg møder ham ved kassen og tror nu at jeg har vundet kampen om ubrugelighed, men nej. "Jeg har lige købt 4 Ipads." Uden rigtigt at vide hvad han vil med dem har han lige brugt 10.000 kroner på det seneste ubrugligheds skud på Apple stammen. Sådan.

Efter at have hentet Morten kører vi lidt rundt i nabolaget og ender med en tur på Taco bell og et mindes mærke for det første VM i boxing så åbentbart blev afholdt i Keller, en nabo by til New Orleans. 

Han tog afsted klokken 6 i morgen for at tage på tur rundt i bilen fordi jeg har timer hele dagen og vender i spænding på at se hvad han har fundet på. Turen gik op langs kysten.

I morgen tager han hjem og jeg tager til eksamen i International Marketing... Sikken en uge det har været!

- Bue

Power turisme..

Det er nok det der kommer tættest på en beskrivelse af det vi har kørende mig og Long John. Kufferten ankom den næste dag uden problemer og efter vi fik øjne var det ned i Downtown og kigge lidt. Byen er jo meget smuk og ligner ikke noget man ser andre steder i US så det var jo en oplevelse. Faktisk både for ham og mig. Jeg bruger ikke vildt meget tid nede i downtown og når jeg endelig er der plejer det ikke at være i dagslys så det var en udemærket tur. Efter at vandret rundt dernede i rum tid var det lige hjem og vende og så ellers Bourbon street tid. Pat Obrian er et sted man SKAL opleve og det blev oplevet. Desværre var der knap så meget energi i den unge mand så det blev en tidlig exit.

Dagen efter havde vores landlady inviteret os på tour. Hendes veninde er åbenbart meget kyndig inden for Katrina historie så hun to os ned til Lower 9th Ward. Det sted i NOLA der blev ramt allerværst af orkanen og hold da op. Stadigvæk, her 5 år efter, stod der tomme faldefærdige huse. De fleste havde huller i tagene fra det folk blev nød til at hugge taget i stykker for ikke at drukne da vandet nåede loftet. Andre huse havde stadig et meget karakteristisk kryds spaymalet på døren. Det kryds var fra der redningshold gik fra hus til hus. Krydset var omringet af initialer fra det redningshold der havde været inde i huset samt hvor mange lig de havde fundet. Skræmmende. 

Ufattelige menneskelig tragedier har fundet lige hvor jeg står. Mange af de fattige har ingen forsikring eller sikkerhed net så deres liv er forevigt ødelagt af vand og dårligt byggede diger. Og her tale vi amatør agtigt dårligt byggede diger, men myndighederne har heldigvis for dem fralagt sig erstatningsansvar i en lov fra 1927. 

Men genopbygningen var i fuld gang med hjælp fra private donorer så fremtiden ser alligevel lidt lys ud.

Nå. Vi kommer hjem igen. Hvad skal der så ske. Lad os kigge lidt på nogle øl. " Det der danse noget siger mig sgu ikke så meget. Jeg vil heller side over i et hjørne, være ubehagelig og råbe lidt af folk." Meddeler Long John mig. Fint nok. Så ved jeg lige præcis hvor vi skal hen. Snakes N Jakes. Hold da helt satan en røverbule det er. Den ligger gemt væk midt inde i et villa kvarter og det er kun lokale der kommer der. Den har ingen åben eller lukketider, men har åben når den har lyst og det vil sige altid. Jeg har aldrig set den i dags lys og mistænker stedet for at være en slags alladins hule der forsvinder om dagen. Der er forresten heller ingen vinduer så man mister fuldstædig tidsfornemmelse når man er der. 

Vi går ind. Stemningen siver ud af væggene hernede og baren er pyntet med julepynt. Vi be'r om det klammeste stykke alkohol stedet kan mønstre. Det er steak shot. ooohh ja. Et shot der smager af bøf.. Uha da.

Der er altid minimum to ludere og en lommetyv til stede og et par sutter plejer at side over i hjørnet og drikke billig øl. Hvis væggene kunne tale herinde, sikken nogen historier de så kunne fortælle. Fx den her: 

Er sort ældre mand træder ind af døren. Mig og Long John hænger oppe i baren og er i "lad os snakke med nogle mærkelig mennesker" humør. Han stiller sig ved siden af mig og bestiller et eller andet ulækkert. Jeg siger lige velkommen til og samtalen er i gang. Den drejer sig ind på hvad han laver til hverdag. Han svare med et lidt mistroisk blik at han er musiker. "Er du i et band eller sådan noget?" Hans blik ændre sig fra mistroisk til noget blanding mellem morskab og overbærenhed. "Du har ingen ide om hvem jeg er vel?" Næææ... Svarer jeg og han forsvinder pludseligt. Det var sgu noget mærkeligt noget, men en par minutter efter kommer han tilbage med en cd. Hans cd. Det viste sig at jeg står og snakker med den her gut:

http://en.wikipedia.org/wiki/Walter_%22Wolfman%22_Washington

Han råber til bartenderen som udemærket godt ved hvem han er: " Spil lige en af mine sange" og det gør han så. Han går efter en lille halv times samtale og efterfølgende kom adskellige andre gæster op til mig og lige ville sige at det var helt vanvittigt at jeg havde snakket med ham så længe og alt muligt. Han er åbentbart THE blues guy hernede.

Det næste der sker er at en eller anden random pige river min skræddersyede skjorte i stykker fordi hun troede jeg havde været hende utro eller et eller andet og jeg aner ikke hvem hun er! Alle knapperne røg af... Hun undskylder mange gange og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til det. Normalt er Tidemann familien kendt for et ret heftigt temperment i sådanne situationer, men the big easy har smittet mig og jeg piler hjem og skifter tøj og så tilbage igen og modtager en øl fra føromtalte pige som undskyld. 

Klokken bliver rigtigt mange før vi smutter hjem mig telefon numre på alle mulige som vi skal møde diverse stedet og en masse vi burde hænge ud en dag aftale fra andre college studerende derinde fra.

Følg med i morgen hvor I skal høre om 4 Ipads og et monster af bil ligende genstand som vi har brugt i dag på at ride rundt i.

En lille Long John rejste..

... Med undenrigsfly fra land til land. Han ville gerne finde en rigtig Buemand. Sikken en tur.

Her er hvad der skete. Dagen er en onsdag og klokken er ca 15 lokal tid. Pludseligt dukker et skype kald op som det har gjort så mange gange før. I den anden ende er Long John (Rasmus): " Hey, Jeg lander nok noget der ligner en klokken midnat på fredag...." Ok..Altså denne fredag?... "Ja"... Ok. Fair nok. Så må man sgu lige kigge på læsningen til mine midterms næste uge.. Efter et par (mange) seriøse timer var man klar til en af mine bedste venners ankomst. 

Men tiden den går som tiden vil, en dag lagde flyet til. I Washington INT klokken 15. Der er stadig ca. 1500 km to go. Grundet rejsens ad hoc karakter var det ikke just let, for ikke at sige umuligt, at få plads på et direkte fly fra Dulles til NOLA. Fuck.. Hvad gør jeg tænkte han. Nå, det næste fly går klokken 22.00. Lad os håbe på det. 

I mens sidder jeg hjemme i NOLA og undre mig over hvad fanden der sker indtil jeg ved 5 tiden modtager en besked fra LJ. " Hey, Jeg mødte lige den her dude på subway og han sendte mig på et direkte fly. Så jeg er der om 2,5 time"

Det der skete var at han mødte en tilfældig fyr på Subway (en amerikansk sandwich  bar) som fortalte ham at der var et fly der lige var kommet tilbage for mekanikerne og som gik til NOLA. Han skulle bare skynde sig til gate 2D og hoppe ombord. Efter en "du sidder ved nødudgangen så derfor tester vi dig om du kan klare det" test landende han i NOLA ved en 9 tiden. En 12 timers flyvetur og ventettid tager åbentbart sin tand: 

Udover det håber vi par at han kuffert kommer i morgen. Den står nok og kører rundt på transportbånd i Dulles... De sender den gratis og de har min adresse så de skal nok gå..

- Bue (og en søvnig Long John)

Så for satan..

Har lige pludseligt fået travlt. Long John har meldt sin ankomst og det er allerede på fredag ved 23 tiden. Godt at man fik gjort et kæmpe indhug i eksamenslæsningen i dag. Over de resterende to dage skulle det nok kunne lade sig gøre at få det hele dækket. Det er det gode med midterms pensum er bestemt til at overskue.
Men nok om det. Glæder mig til han kommer. Det bliver vildt.

Jeg blev for noget tid siden bedt om en tjeneste fra Janice, Senior Manager af Freeman Business international office. Jeg er blevet bedt om at holde en præsentation af Danmark og livet i København for de studerende der tænker på at studere på CBS til foråret. Det må jeg sige at jeg er lidt stolt af. Det er altid rart at kunne repræsentere sit land. Skal lige have det bikset sammen på et tidspunkt, men det skal først være klar om en måned. Fordraget bliver dog ret kort tror jeg: Velkommen til Danmark; skod vejr, skønne kvinder, gode øl og ja, så er det hele pisse dyrt.. Tak skal i ha' :) hehehehehe.

- Bue

Midterms...

Puhadada.. Allerede eksamen. Ja tiden går hurtigt herovre og har derfor to midterm eksamener næste uge. Jeg har dog fulgt med i timerne og læst så det burde næppe blive noget problem. Fik fyret min Tuborg præsentation af i Brand promotion i dag og den faldt heldigvis i god jord. John Howard, vores professer, synes jeg er en helt i orden fyr så den skal jeg nok klare.

Ellers går livet sin stille gang herovre. Kan med glæde se frem til at Long John (eller hans mere borgerlige navn Rasmus) kommer og besøger mig om et par uger. Det skal nok blive vildt. Glæder mig til at vise ham hvilken fantastisk by jeg bor i. Og givet at han er en af de sjoveste personer jeg kender kan det næppe gå galt.. Eller også kan ikke gå andet galt. Vi får at se.

Jeg kunne forresten ikke lade være med at grine over min roommate Saul. Han prøver at være vildt tjekket, opretholde sit charmør image og have styr på alt, men det går sgu lidt galt engang i mellem. Han kan for eksempel overhovedet ikke lave mad... Overhovedet ikke. Så i dag da jeg kommer ned af trappen møder jeg min landlady. Hun spørger mig om hun snart skal køre os til Walmart. Jeg forklarer hende at jeg har fundet en lille biks jeg kan handle ind i, men ellers tak og jeg vil sende tilbuddet videre til de andre.. "Ha, Saul skal nok ringe han ikke har mere cornflaks tilbage eller hvad det er han lever af" var svaret tilbage. Sådan.. Han prøver hårdt trods barne ansigt og ret dårligt papegøje engelsk at være en player. Det virker bare ikke rigtigt.. :)

Oh well. Jeg er bare en sur gammel mand der må blive hjemme og studere så hvad ved jeg :)

In other news. Paul er snart ved at være klar med en tur til en shooting range. Det bliver herligt at komme på skydebanen igen. Det er en af de mange ting jeg savner fra hæren. Burde købe mig en comboy hat og andet redneck udstyr før vi tager afsted bare for at køre stilen helt ud. Billeder og indlæg om det følger selvfølgelig når vi har været der, men en dato er ikke helt fastlagt endnu.

Og så er der vejrudsigten. Det er nærmest ved at være til at holde ud at være uden for nu. Vi er nede på kun 30 grader nu og fugtheden er ikke så slem igen. Solen har skinnet her i en uge og det bliver den ved med i hvert fald en uge endnu. Ses efterår! HA!

Skal nok lige se om jeg kan skrive i morgen hvis der er ikke er for meget læsning.

- Bue

Annnnnnnd the land of the coooooooooooool

Og ja, det er det virkelig.
Efterhånden har jeg fået skaffet mig nogle amerikanske venskaber og på grund af det er der gået noget op for mig: De er alt for cool herovre. ALT, deres måde at tale på, deres væremåde, deres passion for collage football, deres røver historier, alting passer ind i det perfekte amerikanske billede. Alt er som jeg havde forstillet mig det vil være.. Det er som taget ud af How I Met Your Mother eller lignede serier. Måske Van the Man, Road Trip eller American Pie kan beskrive stemningen her bedre end jeg kan.
Jeg fortryder mere og mere at jeg ikke tog hele min uddannelse herovre. Jeff, Viv og resten af drengene har et hærenligende venskab med deres undergraduate collage kammerater. Det kunne vi sgu lære noget af i Danmark.

Kære læsere.. Alt hvad i har set i diverse film passer rent faktisk... ALT..


Jeg elsker det her sted. Bortset fra at Tulane Uni tilsyneladende har det dårligste football team EVER!

- Mere om det i morgen efter kampen.

Godnat..

Jeg er så glad for min cykel...!

Men den er ikke så glad for vejene herovre. Er nu punkteret for anden gang på en måned.. Øv. Der ligger heldigvis en cykelhandler 5 min fra lejligheden der kan fixe den til en billig penge og det tager ham kortere tid end det tager at bestille en Big Mac på McD så det går nok. Man finder hurtigt ud af hvor afhængig man er af sin cykel når den går i stykker. Det gælder både her og derhjemme. Folk kigger tilgengæld VILDT underligt på en når man cykler hjem fra den lokale. Det er jo ganske normalt at cykle hjem fra byen derhjemme, men herovre er det måske en dødssynd, et fattigdomstegn eller en fornærmelse mod de søde taxaer der vil have mine penge.. hvad ved jeg.. En ting jeg tilgengæld er sikker på er at jeg ret ligeglad med hvad folk synes :)
Da jeg fik fixet den i dag skete der forøvrigt en biluheld lige uden foran forretningen, men har endnu ikke hørt om nogen der er blevet kørt ned på cykel. Bilister kigger så godt for efter mig for de ved at jeg kan sagsøge dem langt ind i helvede hvis der sker noget. Jeg er jo svag trafikant.

Sidder og arbejder på en lille opgave til Brand Promotion til næste uge. En slags fristils foredrag om hvad som helst der har noget med et Brand at gøre. Så skriver lidt om Tuborg og hvilke udfordringer de har med sundshedbølgen og antidrikke kampagnerne fra Sundsstyrelsen. Det skal nok blive godt.

I aften dribler jeg med Vivek, Morten og Jeg ned i Bourbon st. Det er for lang tid siden at vi generet husbandet på Tropical Isle med at tvinge dem til at spille Sweet Home Alabama igen og igen. De troede sikkert at vi var taget hjem til Danmark igen, meeeeeeeen de tog grueligt fejl muhhahhahahahhahaha. De synes virkelig vi er nogle idioter, men ejeren er ligeglad så længe vi lægger penge i baren og alle parter ved at det hele kun er for sjov. Jeg fik en "fuck hvor er i åndsvage" kommentar med tilhører opgivende blink fra forsangeren sidste gang vi var der dog efterfulgt af et "men jeg havde sgu nok gjort det samme i den alder og det er egentligt lidt sjovt" hovedrysten. Vi er nogle svin jo, men All in good fun..'


Nå tilbage til lektierne.


- Bue

Cleaning up the city..

Mitch Landrieu, borgmesteren her i NOLA, gør tilsyneladende noget ved det. Nærmest hverdag er der et nyt indslag om hvad han nu har sat i søen for at bekæmpe korruption og anden spild af offentlige midler. Der er nok at tage fat på for central administration herovre fungere af helvedes til, hvis den da overhovedet fungere. Det kan godt være at vi er kede  af betale så meget i skat derhjemme, men penge går i det mindste ikke til korruption. I dag har jeg fx lige set at Landrieu har fyret hele bestyrelse i New Orleans Railways på grund af "yderst tvivlsom og muligvis ulovlig brug af offentlige midler" og så er der politiet som en det mest korrupte i hele USA. 

Jeg snakkede lidt med min Landlady om det og hun forklarede at Katrina ikke skabte problemerne her, men blot gjorde dem synlige. Man kalder stedet her for The Big Easy og det rammer meget godt, desværre den gang på en lidt kedelig måde. Giv mig en håndfuld veluddannede Danske Cand merc'er, Polit'er og lidt andet godt fra CBS så skulle vi sgu hurtigt kunne få vent skuden hernede. Tror jeg bliver herovre og stiller op til borgmester måske :)

Og så til lidt om vejret. Sidder i skrivende stund i short i min sofa med A/C på fuld knald for hold da helt satan det er fugtigt. Efter ca. 5 min udenfor, uanset om man bevæger sig eller ej, kan man til sin skjorte af og vride sved ud af den. Men kunne håbe på at det blev bedre om natten, men nej. 

Men hensyn til indlægget i går så har jeg fundet ud af at intet herovre smager som man skulle tro. I går fik jeg fx anskaffet mig Bacon Salt, salt der smager af bacon. Det går man sgu aldrig galt i byen med. Tilgengæld fandt vi ud af at morten røgede laks åbenbart var med skinkesmag (!!!!!!). Den var mere sjælden end skøn tror jeg det hedder :)

Nå vi nyde min weekend så jeg har fået her i eftermiddags og måske skulle jeg starte clean up the city konceptet med at cleane lejligheden. God onsdag.. 

Amerikansk madkultur..

Eller mangel på samme kan man vist godt kalde det.
Det undre os tit i Europa hvorfor mange af amerikanerne er så fede og udlækre. Efter at have spenderet en månedstid herovre har jeg et meget simplet svar: De spiser fedt og ulækkert. Såre simpelt. Som vist nok beskrevet tidligere skinner det tydeligt igennem at det ikke er meningen at man skal bruges sit køkken til noget. Det ses både i supermarkederne, som egentlig ikke er supermarkeder, men bare forvoksede 7-11ens der har lidt flere frysere til frysepizza, og på antallet er restauranter. Man ville så normalt tror at siden alle spiser ude nærmest hverdag at kvaliteten og udbudet af maden så var i top. Der må jeg skuffe dig kære læser. Det ville være en mild mild mild underdrivelse af kalde maden for ulødig. Jeg har nu efterhånden været på alle restrauranterne i Uptown omkring min bopæl (hvilket er rigtigt mange) og ingen af dem har kunne tilbyde mig et måltid mad på under 1.mia kalorier. Friture friture og så... jaaaa så skidt da, mere friture. Uha da.
Heldigvis har jeg fundet mig en lille special biks der rent faktisk sælger råvarer og ikke det der fryse forfærdelig noget så det går nok.. Savner min makrel i tomat på rugbrød. Fuck toast, rugbrød for life!

Men ingen grund til sure miner for i morgen er det onsdag og der starter min weekenden denne uge (dog med et ton homework til næste uge)
Alt den snak om mad minder mig om at jeg heller må købe lidt ind til aftensmad..


Smutter igen..

Hey hey..

Game Weekend...

De har sgu styr på det her med parader herover. Alle helligedage og begivenheder skal have en eller anden form for optog for, bogstaveligt talt, at vise flaget. Denne gang var det sæson start for New Orleans Saints. Billetter til selve kampen i Super Dome kunne vi lige så godt opgive. Selvom station rummer 70.000 mennesker skulle billetterne have været bestilt i noget der ligner sommeren 1998 før det havde været realistisk at få fat i en.

Men bystyret havde heldigvis været så flinke at bikse noget af et show sammen. Der var alt hvad hjertet kunne ønske sig. Udsmykning, musik, stemning og vigtigst af alt: Masser af gratis sponsorlort..! Yeah !! Kom hjem med adskillige halskæder, øldåseholderen og en gul skumgummi finger :) Nu kan jeg dø lykkelig. 

Taylor Swift koncerten var bestemt også udmærket bortset menneskemængden der var liige stor nok. Alt i alt en hyggelig eftermiddag. Bagefter en tur tilbage uptown og på TJs med de andre fra studiet. Næste dag ringer telefonen allerede klokken 12. Jeff og Vivik er i den anden ende og lokker med varm-up til Tulane kampen samme aften. Endnu en hyggelig eftermiddag i vente. Jeff er sgu en sjov fætter. Han er oprindeligt fra Califonia, er sufer og ligner virkelig en der hedder Jeff, men han er super fin og ganske habil til at spille "pyramide".

Der bliver aften og Tulane spiller. Så på med den grønne fjerhat og så kører vi. De viser sig dog desværre at vores college hold ikke er specielt godt, men det var da en oplevelse. 

Lige et smut forbi den lokale og så blev det kaldt for en aften. 

Og så tilbage til virkeligheden. Tid til at skrive en lille stil til brand promotion i morgen. 

Vi læses i morgen :)

 

Old man RIVER!

Ja det var sgu ikke meget galt.. Kunne have sejlet i skole:

Men det er bare hverdag i NOLA.. Nå. Vi var lige nede i downtown i går for at se Saints Season Start Parade. Hold da op. De har styr på at lave events herovre. Highway I 10 var pakket fra morgenen af og nogle af mine medstuderende fra Baton Rouge kom en time forsent på grund af trafikken . Det var klokken 8 om morgenen og kampen startede 12 timer senere.

Efter en udmærket koncert med Taylor Swift gik turen hjem til Uptown NOLA hvor jeg havde en ganske interessant samtale med Joe fra mit hold. Han har en BSC i filosofi og er meget interesseret i europæisk kultur. Mit akademiske engelsk er efterhånden blevet godt nok til at kunne have en reel samtale og det nyder jeg. 

Partiet derhjemme har formands valg om et par dage og det er lige før jeg vil tage hjem for det. Den nuværende formand træder af i utide og ville ønske at jeg kunne stille op, men jeg har andre ting at tage mig til, eller er i hvertfald i et andet land. Jeg holder mit løfte Farfar.. Bare rolig :) men det bliver nok først i 2015. 

I other news... Problemer forsvinder ikke bare fordi man ikke gør noget ved dem og det er gået op for min fætter. Yder ham i øjeblikket juridisk bistand i sag der aldrig burde have opstået. Mere kan jeg ikke sige her på af tavshedspligt, men man hjælper selvfølgelig familien alt hvad man kan. 

Men jeg vil hoppe ned i Super Dome og heppe på de lokale, TULANE Collage Football team..

- Ses

Welcome to Miami...

Riiiiiiing Riiiiiiiiiiing, eller noget i den stil, siger min telefon. Har lige glemt at slå min alarm fra så den er så rar at lyde klokken lidt i 8. Da vi alle bor på samme værelse på Hostel er det ikke noget jeg bliver skide populær på. Får den hurtigt slukket igen og sover lidt mere.
Da vi alle sammen har fået lidt øjne og tjekket ud igen er det blevet morgenmads tid. Denne bliver indtaget på IHOP (International House Of Pancake) Det var den næstmest ulækre morgenmad jeg nogensinde har fået. Den mest ulækre var dagen før hvor vi spiste morgenmaden på McD. Jeg kan klarer meget normal, men det var sgu lige til den ulækre side, uha da. Tyk fed ostesovs, sirupsvædede pandekaget og noget jeg ikke er helt sikker på hvad er bortset fra at det er stegt i friture.

Videre i bilen gennem et utal af vejtold anlæg som tilgengæld betyder væsentlig bedre veje end hjemme i NOLA. Labour day weekend og det faktum at det er midt om dagen betyder så meget mere trafik at de gode veje nærmest kunne være ligegyldige.

Efter en 3 timers penge når vi endelig Miami og hold da kæft. Her er der intet overladt til tilfældighederne. Rene gader, gode veje og unge smukke mennesker over det hele. Byen emmer af rigdom, men også overfladiskhed, mere om det lidt senere. Hvide kæmpe hoteller tårner sig op over det hele og palmetræerne står på række langs vejene. Efter en tur på stranden (North Beach - Den billige ende) drøner vi i en fjeder ned til South Beach for at se lidt på det hele og for noget at spise. Efter et udmærket restaurantbesøg er det videre.

Hopper ind på en klub, Clevelander, og her begynder det at gå op for mig hvor jeg egentlig er henne. Vi er ingen ting her.Vi har intet at tilbyde. Normalt er folk herovre ganske interesseret i hvor vi kommer fra hvem vi er og så videre på samme måde som hvis man møder tilfældelige mennesker i København, men sådan er det sgu ikke her. Alt andet en penge betyder ingen ting. Personlighed, udseende, charme er lidt ligegyldigt her. Hvis jeg ikke har råd til at have en flaske Crystal stående på mit bord er der ingen der gider at snakke med mig. Det er godt nok overfladisk og det var ikke bare den ene bar. Det var alle barene. Nogle af stederne er jeg sikker at man ikke skulle betale for at komme ind, men blot vise nøglen til sin Benley. Men hvis ingen gider at snakke med mig så snakker jeg bare med mig selv. Eller Morten. Vi snupper en øl mere.

Nå. Pigerne og Ricardo vil hjemad.. Hej hej, klokken er kun 1 så mig og Morten smutter lidt videre og finder noget der ligner danske standarter. Pils, bordfodbold, intet dansegulv og andet en RnB og spainoler musik. Vi får vist nogen tyske piger hvordan det er man spiller bordfodbold, skulle jeg til at sige, for vi fik faktisk ganske heftige stryg. Øv øv. Efter et par Carlsberg bevæger vi os ned på stranden for at se solopgangen og sikken et syn. Fantastisk flot syn og ikke mindst fordi et Maersk skib har sneget sig ud af havnen og nyder dagens første lys sammen med os.
Nu er klokken også ved at være hen ad 8 så må heller finde hotellet.

Næste dag er klokken blevet en 2 stykker for jeg vågner igen... Uha da den var høj i går, men kan man være konge om natten, kan man også være knægt om dagen (skal udtales på jysk) så vi ned på stranden igen og hygge.

Vi tager en slapper om aftenen og ser lidt CSI Miami i tossekassen. Dagen efter er det snuden hjem ad. Efter at have overdraget roret til Richardo i nogen timer går det derud af i en udmærket fart. Det hele køre som smurt indtil 500 miles senere hvor vi støder på kø. Alt er stører i US også køerne. Denne her vare fra Pensacola og hjem, ca. 100 miles, men så kan man vel lære det. Turen er slut.

Sweet Home Alabama...

...Spiller i mine høretelefoner da vi krydser stateline til Alabama. De andre sover og foran mig ligger miles på miles af meget lige, meget tom highway. Åbner vinduet i et par minutter og lukker den lune natteluft ind. Kører en 80 mph så det larmer lidt, men ingen vågner. Den efterfølgende stilhed og den åbne landevej giver mig tid til at evaluere min første måned i NOLA. Det er efterhånden ved at gå op for mig at dette er mit nye hjem. Det er ikke længere et eller andet midlertidigt "vi er på ferie" koncept, men ret faktisk hvor jeg bor nu. En slags befrielse kan man vel kalde det.

Mine tanker forsvinder hurtigt hen på en helt andet og meget mere befriende følelse, THE HIGHWAY!. Utallige sange er blevet skrevet om følelsen af en amerikansk motorvej og de rammer alle sammen spot on. Eneste problem er at jeg befinder mig i en Toyota og ikke en eller anden form for General Motors skude med en brændstof forbrug på 1 mile/gallon... Global warming og grøn energy.. Baaaah.
Efter et en 300 miles penge er det tid til lidt benzin. Det hjælper lidt på humøret at man kan fylde en tank op for 100 kr :)

Efter at have overladt styring Richardo et par timer eller 5 ender vi i Orlando Florida. ALT ligner Disney land. Selvfølgelig Disney Land selv, som man ikke kan undgå at køre forbi da det nærmest fylder hele byen, men også alt andet. Og her mener jeg alt. Huse, veje, vegetationen, alting. Det er der ikke så meget ved så vi hopper videre øst på til Kennedy Space Center.

Sikken et sted. Det er selvfølgelig godt turistet for man er vel i USA, men det ændret ikke på hvilket fantastisk sted det i virkeligheden er. Det er en helt ufattelig præstation at man ud af nærmest ingenting udover en hel del penge og lidt opfindsomhed kunne sende folk ud i rummet med en computer på størrelse med min mobiltelefon, 100.000 mennesker der skulle arbejde sammen og 2 mio. kredsløb i en raket hvor en fejl på bare eet ville betyde fiasko. Det er i sandhed en storartet præsation. Vi fik prøvet en affyringssimulator, fik set en ægte Saturn V raket og var inde i en rumfærge. Og i en video præsentation om affyringen med den sædvanlige amerikanske dramatik: " 400 ft. away and the flames will kill you, 800 ft. away and the sound will kill you, 4000 ft. away and the gators will kill you."Det hele blev dog overvejet af en væg hvor verdens avis forsider fra Armstrongs første skridt på månen hang. Der var selvfølgelig også lige en udgave og politiken. Sådan.
Efter lidt billeder og en rundtur sidder vi i bilen igen.

Efter en times kørsel tilbage til Orlando og lidt frokost er det Seaworlds tur. En kæmpe rollercoaster blev overvundet som det første. For nogen krævede det lidt mere overvindelse end andre :) Der blev set pinvinger, hajer og hvad der ellers findes af havdyr og jeg fik købt mig et nyt Seaworld krus. Det jeg fik sidste gang jeg var her, i sommeren 1988, var der nogen, host host :), der ødelagde i et skænderi så et nyt blev erhvervet. Dagen sluttede med et spækhugger show som var yderst imponerede. Man kan tilsyneladende få dyr til altid hvis man giver dem noget at æde og tænk, sådan fungere jeg sgu også langt hen ad vejen :)
Det skal lige nævnes at US Army endnu engang spillede en rolle her. Denne gang var de første 5 min. en tribute til det amerikanske militær og deres allierede. Igen en stilhed og en respekt der var så tyk at man kunne skære den i skiver.

Efter lidt aftensmad smuttede lidt rundt i kvarteret. Et smut på den lokale og en tur på 7-11 bliver det til. Ca. et kvarter efter vi har forladt den omtale 7-11 butik bliver den udsat for et røveri...Uha da, men den slags kan jo også ske i København. Den lokale lukkede, ligesom alle andre barer, klokken 2 og vi hopper hjem ad med Shirley en lokal taxidriver. Hun fortæller os og vi piver for meget når vi klager over varmen i NOLA. For en måneds tid siden havde de over 100 F og luftfugtighed på 90 %. Godt jeg ikke fik oplevet det.

Det var dag 1.

Julekalenderen forsætter i morgen hvor vi når til Miami..

God nat.

- Bue

Home away from home..

Er netop hjemvendt efter 4 dage på landevejene i Florida. I dag stod den på 680 miles i eet stræk så jeg har ganske ondt i min speederfod, men oplevelserne overvejer langt trætheden. Den stod på Kenndy Space Center, Seaworld i Orlando og South Beach i Miami. Mere om det når jeg har fået øjne igen...


- Bue

I Jeg-form

Vi har så meget med vores jantelov i Danmark. Man må ikke hævde sig og alt det der, men hvad betyder det egentlig i den virkelige verden? Hvor er forskellene?
Jeg er stødt på et par stykker herover. Et eksempel er de artikler og bøger vi læser til og den måde de er skrevet på. Da jeg startede på CBS for efterhånden mange år siden (ja ja ja jeg lyder gammel nu) fik jeg at vide at jeg aldrig aldrig aldrig nogen sinde måtte skrive "jeg" i nogen af mine akademiske opgaver. Samme regel lader ikke til at gælde herover. "Jeg mener på bagrund af det bevismateriale Jeg har samlet at den teori Jeg har udviklet gælder" Ingen udenoms "Vi er alle sammen lige dygtige" snak og for fanden, manden har jo ret. Det er ham der har skrevet det hele.

Det samme gør sig gældende med vores case eksempler. Man er ingenlunde bange for at kalde diverse CEOer for geniale hvis de virkelig er det. Ydermere for man virkelig credit for at føre sig frem i timerne og sige noget fornuftigt. Herlig følelse.

Jeg må videre med at bekæmpe janteloven, eller læse eller det der. Og hvilket bedre sted at gøre det end på varanden i den 30 grader varme eftermiddagssol... mmmmm