Sweet Home Alabama...

...Spiller i mine høretelefoner da vi krydser stateline til Alabama. De andre sover og foran mig ligger miles på miles af meget lige, meget tom highway. Åbner vinduet i et par minutter og lukker den lune natteluft ind. Kører en 80 mph så det larmer lidt, men ingen vågner. Den efterfølgende stilhed og den åbne landevej giver mig tid til at evaluere min første måned i NOLA. Det er efterhånden ved at gå op for mig at dette er mit nye hjem. Det er ikke længere et eller andet midlertidigt "vi er på ferie" koncept, men ret faktisk hvor jeg bor nu. En slags befrielse kan man vel kalde det.

Mine tanker forsvinder hurtigt hen på en helt andet og meget mere befriende følelse, THE HIGHWAY!. Utallige sange er blevet skrevet om følelsen af en amerikansk motorvej og de rammer alle sammen spot on. Eneste problem er at jeg befinder mig i en Toyota og ikke en eller anden form for General Motors skude med en brændstof forbrug på 1 mile/gallon... Global warming og grøn energy.. Baaaah.
Efter et en 300 miles penge er det tid til lidt benzin. Det hjælper lidt på humøret at man kan fylde en tank op for 100 kr :)

Efter at have overladt styring Richardo et par timer eller 5 ender vi i Orlando Florida. ALT ligner Disney land. Selvfølgelig Disney Land selv, som man ikke kan undgå at køre forbi da det nærmest fylder hele byen, men også alt andet. Og her mener jeg alt. Huse, veje, vegetationen, alting. Det er der ikke så meget ved så vi hopper videre øst på til Kennedy Space Center.

Sikken et sted. Det er selvfølgelig godt turistet for man er vel i USA, men det ændret ikke på hvilket fantastisk sted det i virkeligheden er. Det er en helt ufattelig præstation at man ud af nærmest ingenting udover en hel del penge og lidt opfindsomhed kunne sende folk ud i rummet med en computer på størrelse med min mobiltelefon, 100.000 mennesker der skulle arbejde sammen og 2 mio. kredsløb i en raket hvor en fejl på bare eet ville betyde fiasko. Det er i sandhed en storartet præsation. Vi fik prøvet en affyringssimulator, fik set en ægte Saturn V raket og var inde i en rumfærge. Og i en video præsentation om affyringen med den sædvanlige amerikanske dramatik: " 400 ft. away and the flames will kill you, 800 ft. away and the sound will kill you, 4000 ft. away and the gators will kill you."Det hele blev dog overvejet af en væg hvor verdens avis forsider fra Armstrongs første skridt på månen hang. Der var selvfølgelig også lige en udgave og politiken. Sådan.
Efter lidt billeder og en rundtur sidder vi i bilen igen.

Efter en times kørsel tilbage til Orlando og lidt frokost er det Seaworlds tur. En kæmpe rollercoaster blev overvundet som det første. For nogen krævede det lidt mere overvindelse end andre :) Der blev set pinvinger, hajer og hvad der ellers findes af havdyr og jeg fik købt mig et nyt Seaworld krus. Det jeg fik sidste gang jeg var her, i sommeren 1988, var der nogen, host host :), der ødelagde i et skænderi så et nyt blev erhvervet. Dagen sluttede med et spækhugger show som var yderst imponerede. Man kan tilsyneladende få dyr til altid hvis man giver dem noget at æde og tænk, sådan fungere jeg sgu også langt hen ad vejen :)
Det skal lige nævnes at US Army endnu engang spillede en rolle her. Denne gang var de første 5 min. en tribute til det amerikanske militær og deres allierede. Igen en stilhed og en respekt der var så tyk at man kunne skære den i skiver.

Efter lidt aftensmad smuttede lidt rundt i kvarteret. Et smut på den lokale og en tur på 7-11 bliver det til. Ca. et kvarter efter vi har forladt den omtale 7-11 butik bliver den udsat for et røveri...Uha da, men den slags kan jo også ske i København. Den lokale lukkede, ligesom alle andre barer, klokken 2 og vi hopper hjem ad med Shirley en lokal taxidriver. Hun fortæller os og vi piver for meget når vi klager over varmen i NOLA. For en måneds tid siden havde de over 100 F og luftfugtighed på 90 %. Godt jeg ikke fik oplevet det.

Det var dag 1.

Julekalenderen forsætter i morgen hvor vi når til Miami..

God nat.

- Bue