Da vi alle sammen har fået lidt øjne og tjekket ud igen er det blevet morgenmads tid. Denne bliver indtaget på IHOP (International House Of Pancake) Det var den næstmest ulækre morgenmad jeg nogensinde har fået. Den mest ulækre var dagen før hvor vi spiste morgenmaden på McD. Jeg kan klarer meget normal, men det var sgu lige til den ulækre side, uha da. Tyk fed ostesovs, sirupsvædede pandekaget og noget jeg ikke er helt sikker på hvad er bortset fra at det er stegt i friture.
Videre i bilen gennem et utal af vejtold anlæg som tilgengæld betyder væsentlig bedre veje end hjemme i NOLA. Labour day weekend og det faktum at det er midt om dagen betyder så meget mere trafik at de gode veje nærmest kunne være ligegyldige.
Efter en 3 timers penge når vi endelig Miami og hold da kæft. Her er der intet overladt til tilfældighederne. Rene gader, gode veje og unge smukke mennesker over det hele. Byen emmer af rigdom, men også overfladiskhed, mere om det lidt senere. Hvide kæmpe hoteller tårner sig op over det hele og palmetræerne står på række langs vejene. Efter en tur på stranden (North Beach - Den billige ende) drøner vi i en fjeder ned til South Beach for at se lidt på det hele og for noget at spise. Efter et udmærket restaurantbesøg er det videre.
Hopper ind på en klub, Clevelander, og her begynder det at gå op for mig hvor jeg egentlig er henne. Vi er ingen ting her.Vi har intet at tilbyde. Normalt er folk herovre ganske interesseret i hvor vi kommer fra hvem vi er og så videre på samme måde som hvis man møder tilfældelige mennesker i København, men sådan er det sgu ikke her. Alt andet en penge betyder ingen ting. Personlighed, udseende, charme er lidt ligegyldigt her. Hvis jeg ikke har råd til at have en flaske Crystal stående på mit bord er der ingen der gider at snakke med mig. Det er godt nok overfladisk og det var ikke bare den ene bar. Det var alle barene. Nogle af stederne er jeg sikker at man ikke skulle betale for at komme ind, men blot vise nøglen til sin Benley. Men hvis ingen gider at snakke med mig så snakker jeg bare med mig selv. Eller Morten. Vi snupper en øl mere.
Nå. Pigerne og Ricardo vil hjemad.. Hej hej, klokken er kun 1 så mig og Morten smutter lidt videre og finder noget der ligner danske standarter. Pils, bordfodbold, intet dansegulv og andet en RnB og spainoler musik. Vi får vist nogen tyske piger hvordan det er man spiller bordfodbold, skulle jeg til at sige, for vi fik faktisk ganske heftige stryg. Øv øv. Efter et par Carlsberg bevæger vi os ned på stranden for at se solopgangen og sikken et syn. Fantastisk flot syn og ikke mindst fordi et Maersk skib har sneget sig ud af havnen og nyder dagens første lys sammen med os.
Nu er klokken også ved at være hen ad 8 så må heller finde hotellet.
Næste dag er klokken blevet en 2 stykker for jeg vågner igen... Uha da den var høj i går, men kan man være konge om natten, kan man også være knægt om dagen (skal udtales på jysk) så vi ned på stranden igen og hygge.
Vi tager en slapper om aftenen og ser lidt CSI Miami i tossekassen. Dagen efter er det snuden hjem ad. Efter at have overdraget roret til Richardo i nogen timer går det derud af i en udmærket fart. Det hele køre som smurt indtil 500 miles senere hvor vi støder på kø. Alt er stører i US også køerne. Denne her vare fra Pensacola og hjem, ca. 100 miles, men så kan man vel lære det. Turen er slut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar