Power turisme..

Det er nok det der kommer tættest på en beskrivelse af det vi har kørende mig og Long John. Kufferten ankom den næste dag uden problemer og efter vi fik øjne var det ned i Downtown og kigge lidt. Byen er jo meget smuk og ligner ikke noget man ser andre steder i US så det var jo en oplevelse. Faktisk både for ham og mig. Jeg bruger ikke vildt meget tid nede i downtown og når jeg endelig er der plejer det ikke at være i dagslys så det var en udemærket tur. Efter at vandret rundt dernede i rum tid var det lige hjem og vende og så ellers Bourbon street tid. Pat Obrian er et sted man SKAL opleve og det blev oplevet. Desværre var der knap så meget energi i den unge mand så det blev en tidlig exit.

Dagen efter havde vores landlady inviteret os på tour. Hendes veninde er åbenbart meget kyndig inden for Katrina historie så hun to os ned til Lower 9th Ward. Det sted i NOLA der blev ramt allerværst af orkanen og hold da op. Stadigvæk, her 5 år efter, stod der tomme faldefærdige huse. De fleste havde huller i tagene fra det folk blev nød til at hugge taget i stykker for ikke at drukne da vandet nåede loftet. Andre huse havde stadig et meget karakteristisk kryds spaymalet på døren. Det kryds var fra der redningshold gik fra hus til hus. Krydset var omringet af initialer fra det redningshold der havde været inde i huset samt hvor mange lig de havde fundet. Skræmmende. 

Ufattelige menneskelig tragedier har fundet lige hvor jeg står. Mange af de fattige har ingen forsikring eller sikkerhed net så deres liv er forevigt ødelagt af vand og dårligt byggede diger. Og her tale vi amatør agtigt dårligt byggede diger, men myndighederne har heldigvis for dem fralagt sig erstatningsansvar i en lov fra 1927. 

Men genopbygningen var i fuld gang med hjælp fra private donorer så fremtiden ser alligevel lidt lys ud.

Nå. Vi kommer hjem igen. Hvad skal der så ske. Lad os kigge lidt på nogle øl. " Det der danse noget siger mig sgu ikke så meget. Jeg vil heller side over i et hjørne, være ubehagelig og råbe lidt af folk." Meddeler Long John mig. Fint nok. Så ved jeg lige præcis hvor vi skal hen. Snakes N Jakes. Hold da helt satan en røverbule det er. Den ligger gemt væk midt inde i et villa kvarter og det er kun lokale der kommer der. Den har ingen åben eller lukketider, men har åben når den har lyst og det vil sige altid. Jeg har aldrig set den i dags lys og mistænker stedet for at være en slags alladins hule der forsvinder om dagen. Der er forresten heller ingen vinduer så man mister fuldstædig tidsfornemmelse når man er der. 

Vi går ind. Stemningen siver ud af væggene hernede og baren er pyntet med julepynt. Vi be'r om det klammeste stykke alkohol stedet kan mønstre. Det er steak shot. ooohh ja. Et shot der smager af bøf.. Uha da.

Der er altid minimum to ludere og en lommetyv til stede og et par sutter plejer at side over i hjørnet og drikke billig øl. Hvis væggene kunne tale herinde, sikken nogen historier de så kunne fortælle. Fx den her: 

Er sort ældre mand træder ind af døren. Mig og Long John hænger oppe i baren og er i "lad os snakke med nogle mærkelig mennesker" humør. Han stiller sig ved siden af mig og bestiller et eller andet ulækkert. Jeg siger lige velkommen til og samtalen er i gang. Den drejer sig ind på hvad han laver til hverdag. Han svare med et lidt mistroisk blik at han er musiker. "Er du i et band eller sådan noget?" Hans blik ændre sig fra mistroisk til noget blanding mellem morskab og overbærenhed. "Du har ingen ide om hvem jeg er vel?" Næææ... Svarer jeg og han forsvinder pludseligt. Det var sgu noget mærkeligt noget, men en par minutter efter kommer han tilbage med en cd. Hans cd. Det viste sig at jeg står og snakker med den her gut:

http://en.wikipedia.org/wiki/Walter_%22Wolfman%22_Washington

Han råber til bartenderen som udemærket godt ved hvem han er: " Spil lige en af mine sange" og det gør han så. Han går efter en lille halv times samtale og efterfølgende kom adskellige andre gæster op til mig og lige ville sige at det var helt vanvittigt at jeg havde snakket med ham så længe og alt muligt. Han er åbentbart THE blues guy hernede.

Det næste der sker er at en eller anden random pige river min skræddersyede skjorte i stykker fordi hun troede jeg havde været hende utro eller et eller andet og jeg aner ikke hvem hun er! Alle knapperne røg af... Hun undskylder mange gange og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til det. Normalt er Tidemann familien kendt for et ret heftigt temperment i sådanne situationer, men the big easy har smittet mig og jeg piler hjem og skifter tøj og så tilbage igen og modtager en øl fra føromtalte pige som undskyld. 

Klokken bliver rigtigt mange før vi smutter hjem mig telefon numre på alle mulige som vi skal møde diverse stedet og en masse vi burde hænge ud en dag aftale fra andre college studerende derinde fra.

Følg med i morgen hvor I skal høre om 4 Ipads og et monster af bil ligende genstand som vi har brugt i dag på at ride rundt i.