Bilen kører som en drøm og lystre hvert eneste lille ryk i rattet eller tryk på speederen. Der er en ubeskrivelig fornemmelse at lade sig transportere af sådan et udyr. De lige motorveje strækker sig derud af og 7 timer senere lander vi på Motellet i Dallas. Vi er for trætte til noget som helst og går i seng.
Næste dag vågner vi ved en ti tiden. Den dejlige store hotel seng har givet med en god nats søvn og vi er klar til dagens program. Vi hopper ud i det blå udyr og sætter GPSen til Dealeys Plaza, stedet hvor Kenndy blev skudt. Motellet ligger et stykke vej uden for byen og vi får derfor en mulighed for at kigge lidt på Dallas skyline.
Noget undre mig til gengæld. Vi kørte rundt om hele byen i de dage vi var der og der er ikke andet i området end skyskrabere. Hvor søren bor folk henne? For i Downtown ligger der kun hoteller, banker og andre virksomheder og uden for downtown var der kun motorvej og lidt spredte Mcdonalds. Nå, men det må de jo selvom. Måske bor alle på hotel eller noget :)
Nå, efter at havde gået lidt rundt i byen befinder vi også pludseligt midt i historiens vingesus. Lige der, lige der på krydset blev han skudt for snart halvtreds år siden. Der er virkelig stemning over det her sted.
Billedet lige herover er forresten et billede af det vindue som Lee Harvey Oswald, skød fra. Hvis det altså var ham der er morderen. Efter et par billeder går jeg straks igang med at løse mordgåden. Kigger lige på den nærliggende græshøj som er arnestedet for mange konspirationsteorier omkring præsidentens død og lige pludselig slår det mig: Det er butleren der er morderen!
I virkeligheden er det nok en syg mands værks ligesom så mange andre kende personerne mordere og jeg ved ikke rigtigt om jeg tror på teorierne om CIA involvering og alt det, men man ved jo aldrig. Det er USA så alting kan ske.
Efter en lille subway sandwich er det videre i programmet. Efter en halv time drejer vi ind på parkeringspladsen foran GFW Gun Range. Det er skyde tid. Vi træder ind i butikken og jeg lægger mærke til at alle herinde bærer våben. Butikken minder sådan set lidt om en sportsmaster bortset fra at det ikke er fodbolde de har på hylderne med ting der kan slå ihjel.
Jeg spørger en af ekspedienterne og det er i orden at vi lige skyder et par runder selv om vi ikke er amerikanske statsborgere. Han griner lidt og svarer at han er skide ligeglad så lige vi har penge til at betale lejen. Fedt nok! Vi skal lige læse lidt regler og skrive under på at vi selv er ansvarlige hvis der sker noget.
Det gør vi så. Jeg tager mig af en automat riffel og Mikkel og Christian snupper en Glock 17 hver.
De to drenge har aldrig prøvet at skyde før så det er selvfølgelig en stor oplevelse for dem. Jeg har en del erfaring for hæren og er bare glad for at være tilbage på skydebanen. Våben håndtering er ligesom at køre på cykle, har man lært det en gang glemmer man det aldrig. Vi tager en 40 skud hver og betaler ca. 50 dollars. Alle pengene vær. Jeg står og snakker lidt med ekpedienten bagefter og "guns dont kill people, people do." Min holdning er den modsatte, men jeg er ret sikker på at det var det forkerte sted at diskutere lige præcis det emne så jeg giver ham ret. Han forklare mig at det er lovligt at bære et skjult våben hvis du bare har tilladelse til det.
Bagefter smutter vi til motellet og hopper i den indendørs pool. Efter lidt tid er vi klar til ramme byen og møde de lokale.. og det mine kære læsere var sgu noget af en oplevelse! Men i må udholde spændingen til i morgen.
- Bue
Ingen kommentarer:
Send en kommentar