Home Coming..

Nu har jeg endelig fundet ud af hvad det er. Home Coming er en slags gamle elevers fest som vare en uge i træk. Ugen bestod af en række arrangementer, koncerter og reunions. Vi deltager i lidt forskelligt. Lørdag bevæger vi stille og roligt ned i Superdome igen. Tulane spiller mod Army i deres home coming kamp og det er en som man normalt SKAL vinde, men nej. Vi får prygl. Stemningen var dog stadig god da vi gik.

Efterfølgende gik turen til det tyske hus her i NOLA som afholder en årlig oktoberfest og jeg må sige de gjorde overraskende meget ud af det. Der var rent faktisk tysk øl i hanerne og man kunne også score sig en lille bratwurst med tilhørende sauerkraut. Der er godt nok noget tid siden jeg har indtaget denne herlige spise så jeg gik ombord i kæmpe omgang. Senere fandt vi et fjernsyn og får set LSU smadre Florida fuldstændig, i det mindste er der da et hold i staten der kan vinde. Efter noget tid forlader vi stedet, bærende aftenens fangst af blinkende ølglas og sjove hatte.

Dagen efter er jeg blevet inviteret til koncert af nogen amerikanere. Bandet hedder Eisley. Har aldrig hørt om dem før, men de skulle vist være ret kendte herovre. Bandet siger mig ikke vildt meget, men stedet tilgengæld, hold da op. Stedet kunne været taget ud af et guitar hero spil. Forholdvis stort med brun træbeklædning på væggene, dørmænd der vejer 10 gange som meget som mig, bartenderene der ligner noget fra en dokumentar film om rolling stones og publikum lige så. Opvarmningsbandet går på og det er ret kliche. En tatoveret stille bassguitarist, guitarspilleren lignede en ung John Lennon og forsangeren havde langt hår og en sjov hat. Musikken var ok så vi hyggede os. 

Men tiden den går som tiden vil og i dag er det mandag. Efter at have haft en kølig uge er det nu blevet varmt igen. Sidder i skrivende stund på vanrandaen i små 30 grader varme... Ahhhh! På torsdag kommer Mikkel Samberg på besøg. Det er skal nok blive sjovt.

- Bue