onsdag den 13. oktober 2010

En kop kaffe..

Sidder en nyder en kop kaffe, hjemmebrygget, stærk og lige som den skal være. I skal ha' den her sagde vores landlady første gang vi var i supermarkedet og stak os en gul rund bøtte. Efter et par dage mødte vi hende og hun spurgte os om hvad vi synes om kaffen. Vi svarede at den var skam helt fin hvilket fik hende til at undre sig lidt. Hun havde nærmest anbefalet den som en joke da det var det stærkeste espresso kaffe mand kan få herovre. Det skulle eftersigende være det mærke de drak nede i den latin amerikanske pensionist klub og dernede findes kaffedrikkere man ellers ikke skal løbe om hjørnet med. Men ok både Richardo og Saul er vokset op med espresso i stedet for mælk i sutteflasken og jeg lærte at drikke kaffe i hæren der, med alt respekt for de danske styrker, frembringer den mest uhyrlige omgang tjære i deres kantiner. Men her i lejligheden er der ikke noget med mælk, små kopper eller alt der chocolade pulver pis. En kop kaffe eller en kop kaffe ikke! Vi føler os lidt seje og vores landlady smiler af os.

Selv samme kop kaffe var jeg forresten ved at spytte ud af ren overraskelse da min kære fader anmeldte sin ankomst. Han er alligevel i US og synes derfor det var på plads med et besøg hos sønnike her i NOLA. Han har ligelede befalet at den i aften skal stå på steaks : http://www.mortons.com/neworleans/ og jazz : http://preservationhall.com/hall/index.aspx
Jeg følger med glæde med og Morten, den anden dansker, har også erklæret sig klar. Kender jeg far ret, og det gør jeg, skal han nok tage en mia. billeder. 

I morgen er en stor dag. Mikkel Samberg ankommer og endnu vigtigere: Jeg har været her halvdelen af tiden og det kommer der selvfølgelig et indlæg om. Så følg med i morgen. 

- Bue

Ingen kommentarer:

Send en kommentar