The Green Monster..

Jeg vågner ved at kaffemaskinen starter. Patrick er allerede oppe og på vej på arbejde. Det skal jo også passes. Efter han er smutter falder jeg i søvn igen. Det er en dejlig dag uden for og efter et par timer i selskab med hans playstation og et langt bad er det blevet tid til at foretage mig et eller andet så jeg tager en tur rundt i kvarteret. Han har købt sit eget hus for et par år siden. Han er 26 og arbejder i regnskabsafdelingen i et større IT firma. Her hiver han 70.000 $ hjem om året. Det er sgu ret godt klaret synes jeg. Huset, skal det vise sig, har været et ret dårligt køb. Kvarteret er tilgengæld hyggeligt. Det ligger lidt uden for downtown og er et stille og roligt villa kvarter. Må bruge alt hvad jeg har af stedsans for ikke at fare vild. Alt ligner hinanden, men det går. Stopper for en kop kaffe og en sandwich ved en lokal biks. Priserne her er skruet en hel del i vejret i forhold til NOLA det minder nærmest om derhjemme.
Jeg vender næsen hjemad. Vi skal nemlig på tour.
Fenway Park er Bostons berømte Baseball stadion. Det er det ældste i hele USA. Mike, en fyr fra NOLA, har tidligere forklaret at hjemmebanefordel rent faktisk betyder noget når man spiller Baseball. Udover at fansne hepper på dig er banerne vidt forskellige (!). Selve baserne og spillets grundplan er selvfølgelig ens, men der er fx forskel på hvor langt man skal slå for at lave en sikker homerun (når bolden flyer ud banen) Fenway Park er en af de mindre baner.

Det kan godt være at Brøndby og FCK har et hade forhold herhjemme, men det er intet imod Boston Red Sox og New York Yankees. Hele turen er en lang hade tale mod NY. Meget underholdende faktisk. Parken er ca. 100 år gammel og har derfor utrolig mange historier. I enden af banen er der eet rødt sæde blandt i masse grønne. Det markere det længste skud nogen sinde i Baseball. Det bliver slået af en Red Sox spiller tilbage i 1930erne. Manden der sad i sædet var en forretningsmand fra NY. En Baseball kamp kan tage et  godt stykke tid så manden falder i søvn i den dejlige sommervarme. Kanon skuddet flyver afsted rammer igennem mandens stråhat og efterlader et stort hul uden at han selv kommer til skade. 

Det viser sig senere da han bliver interviewet at han er Yankee fan, men at oplevelse har ændret ham og overskriften lyder " Freak homerun knocks sense in to Yankee fan." Hele hans familien sad på den række en del år senere efter hans død og en minde tale blev holdt. In anden ting er noget de kalder The Green Monster som en en kæmpe mur på stadion. Den er vel en 50 meter høj og ideen er jo at hvis man rammer den er bolden ikke ude af banen og der er ikke et sikkert homerun. Guiden fortæller at det nok er den 3. mest kende mur i verden efter grædemuren og de kinesiske mur. Jeg er lidt uenig med en sjov kommentar. De ansøger forresten i øjeblikket om at få land mark status som er en slags fredning hvor staten betaler alt renovering mod at der ikke ændres bare en enkelt mursten i parken. Guiden fortæller at han vi tro at 90 % af indbyggerne i Boston har været på det stadion og Pat giver ham ret. Og nu har jeg sgu også været der :)

Efter tuen er vi ved at blive sultne og supper en burger på den lokale. Det lokale ishockey holder spiller og kampen bliver selvfølgelig vist. 

Vi smutter igen efter lidt da vi skal møde nogle af Pats venner på en bar. Baren har denne aften en trivia konkurrence og vi teamer op med nogle lokale. 

Jeg har få ting jeg er rigtig god til, men en af dem er paratviden. Vores hold smadre fuldstædigt de andre uvidende amerikanere selvom der sikkert både er havard og MIT studerende i blandt dem. Præmien er en omgang øller og æren. Selvom om æren betyder meget er omgangen næsten bedre, for øl her er pisse dyre. Efter den sædvanlige omgang røverhistorier og smalltalk er klokken blevet to og baren lukker. Vi smutter hjem.

- Bue