Lørdag! 13. november. Min fødselsdag. Da jeg vågner ligger jeg og tænker lidt over det. Ved min sidste fødselsdag havde jeg sgu ikke regnet med at jeg skulle fejre den næste i USA, men sådan blev det jo. Gad vide hvor jeg fejre den næste henne og om jeg mon har en Cand. Merc. Jur title til den tid. Man har jo lov at håbe :)
Dagen begynder med at toilettet går i stykker. Den strop den skal holde skyldemekanismen er af gummi og er knækket eller mørnet væk eller i stykker i hvertfald. Pat bander langt væk. Det nu kan det sgu være nok. Han har købt huset som helt nyt og ligger allerede i retsag med entreprenøren. Han har brugt ca. 75.000 $ allerede på at fixe alverdens ting der har været galt med huset fra starten. Problemet, siger han, ved at bo i en så demokratisk stat er at de, fordi alle skal have retfærdighed og bla bla bla, lader alle sager køre ved domstolene i stedet for at afvise de mest skøre af dem. Derfor tager det flere år at få sin sag for. Det har foreløbigt taget fra sommeren 2008 og han regner med at han skal i retten til august næste år (!!). Hvis det havde været i Texas havde det gået lang hurtigere udbryder han i vrede.
Nå, men hverken Texas eller det lokale retssystem kan hjælpe med at fixe toilettet så ud i bilen og næsen mod det nærmeste Home Depot og hold da op. Man siger altid er større i USA og man har ret. Tager man den største Silvan eller Ikea eller nogen som helst anden butik jeg nogensinde har været i er denne her Home Depot nok 4 gange stører. Det er helt fuldstædig vanvittigt. Deres badeværelsesafdeling flyder mere, og det er ikke løgn det her, end hele Lyngby tømmerhandel (som underligt nok ligger i allerød)
Vi kan slet ikke finde rundt i dette kæmpe virvar af motorsave, gør det selv mænd, træ grunder og håndværkere så vi spørger en gut med en uniform på. 2 min senere står vi med den reservedel vi skal bruge i hånden. Sådan. Hjem igen.
Vi gøre os klar til aftenen. Først ud og spise. Det er jo min fødselsdag og derefter til aftenens højdepunkt. Ishockey med Boston Bruins. Jeg har aldrig set live hockey før og sikken en oplevelse. Som så mange gange før var national sangen noget for sig. Denne gang sunget af en 12 pige der let som ingen ting kunne vinde vild med x factor talent gøgl eller hvad det hedder. Hun sang for at sige det lige ud pisse godt. Det gav nærmest helt kuldegysninger. Kampen tabte Boston desværre, men underholdning var der masser af. Blandt andet fordi at det i ishockey er tilladt at slås bare man tager handskerne af. Det var jeg vidne til et par gange. Underlig sport. Vi blev nede downtown efter og det var alt i alt en hyggelig aften.
Næste gang var ret slappe dag. Football i fjernsynet og regn uden for. Fik nakket Pat lidt i playstation :) og gik ellers tidligt i seng. Næsten dag var det tid til at komme hjemad. Flyet gik ved 3 tiden så efter lidt frokost var det tid til at komme afsted. Taxaen turen gik lige igennem downtown og jeg fik et sidste kig på den flotte by. Ligesom turen derop gav turen hjem ingen problemer og fik lige set Washington mall en gang mere da jeg mellemlandede. Købte Dan Browns - The Lost Symbol i lufthavnen og finder efter et par sider ud af at bogen starter med at han tager den præcis sammen flyve tur som jeg lige har taget. Fedt. Det viser sig senere at nøglen til menneskelighedens største skat åbenbart er en Soduko.. Aaahhh Dan Brown. Det må du altså gøre bedre næste gang. Jeg lander lidt timer senere i NOLA. Mike henter mig i lufthavnen, turen er slut.
- Bue
Ingen kommentarer:
Send en kommentar