Et sandt alarm helvede bryder løs. Alle de vækkeure jeg har kunne opstøve ringer på næsten samme tid. Jeg skal være sikker på at jeg kommer op. Klokken er halv 4 om morgenen og jeg tror jeg har en ret god fornemmelse af hvordan en zombie har det da jeg står under bruseren. Ingen af de andre er hjemme. De er taget afsted til henholdsvis Columbia og New York så jeg vækker ingen ved at synge højlydt i badet (Queen - I want to break free, hvis i absolut vil vide det :) )
Taxaen ankommer som aftalt klokken 4 og så er vi på vej. Tidlig morgen betyder ingen trafik og derfor meget lille transport tid. Lufthavnen ligger øde hen og check in går uden problemer. Det er jo en lille tur så har ikke andet end håndbagage med. Stener lidt rundt efter en kop kaffe... Ingen steder har åbent endnu. Pis.
Security er lidt af en oplevelse. Har aldrig prøvet en af de såkaldte body scannere før. Fortæller om min scanner mødom til vagten og forklarer at jeg synes det er et meget cool koncept. Han griner lidt. Han er lige så træt som jeg er. Jeg boarder flyet lidt tid efter. Det er halvtomt og jeg har tre sæder for mig selv. Jeg falder i søvn med det samme.
Jeg bliver vækket igen af stewardessen der siger noget om at vi snart lander i Washington. For at spare penge har jeg valgt ikke er flyve direkte og det passer mig fint for her et sted hvor man kan få en kop kaffe.
Lufthavnen ligger lige ud til Washington Mall så jeg kan lige tage et kig på Capitol Hill og alt det andet mens jeg venter.
Ventetiden bliver også brugt på at observere folk. Foran mig ved gaten sidder et ægtepar og jeg gætter lidt på hvad deres historie er. De er tydeligvis nyrige. Manden er lille og tæt med grove hænder og klædt i et "sandaler med tennissokker" outfit eller det havde han med garanti været hvis det ikke havde været for koldt. Jeg gætter derfor på at han må være håndværker af en art. Konen er let overvægtigt og ikke specielt pæn. Tilgengæld er tøjet hun har på og tasken hun bærer mere værd end hvad jeg får i SU på et helt år. Det er dog tydeligt at se at hun ikke finder sig godt til pas i tøjet. Hun er nok vokset op som nedre middelklasse og nu hvor hun har penge synes at hun bliver nød til at vise det selvom hun ikke kan lide hvad hun har på. Hun minder mig lidt om min egen mor :) Det ser nærmest komisk ud. Man kan ikke købe sig til stil. Jeg griner lidt.
Får drukket min kaffe og læst min avis, finanical times, og vi boarder flyet. Jeg falder i søvn igen, men kun næsten, en god time efter take off lander jeg i Boston. Træder ud af lufthavnen og FOR SATAN! det er koldt.
Her slutter historien foreløbig for jeg skal til time om, men meeeeget mere fra turen følger i aften og de kommende dage. Glæd jer.
- Bue
Ingen kommentarer:
Send en kommentar