Rotten er landet (for anden gang for dem der følger med)

Ja. Det er pisse koldt. Havde ikke lige regnet med at jeg skulle pakke vintertøj da jeg tog afsted til NOLA. Det fortryder jeg lidt i det øjeblik jeg træder ud af Boston Logan lufthavnen. Nå, men man er jo viking så man kan tage det. Det tager mig 5 min. at nå til Patricks Audi A5. En utroligt dejlig bil som han har betalt nærmest ingen penge for (ca. 100.000 kr. for en brugt der har kørt 25.000 km)
Jeg har ikke set ham siden jeg mødte ham i København i to dage da havde han boede i min lejlighed for 3 år siden. Jeg er sikker på at i allesammen har oplevet det: at møde en person hvor kemien bare er der. Efter 5 min. i bilen var det som om at vi havde kendt hinanden hele livet... Herligt.
Vi tager en rundtur i Boston. Forbi Harvard og MIT (Mathias's fremtidige arbejdsplads :) ) Det er meget meget mindre end jeg havde forestillet mig. Det ligner alle andre universiteter i US og er egentligt ikke noget specielt selv om verdens klogeste hoveder samles her.
Boston er præcis som jeg har forstillet mig. Ligesom i alle filmene er der tåget, gamle bygninger, folk i tweed suits, efterårs gyldne blade og kulde. Luk øjnene og tænk på Charles River hvor roere fra Havard sejler under broen til Eastbanks i en dyb eftermiddags tåge. Det syn er hvad der møder mig. Som en drøm. Uvirkeligt, fasinerende.
Vi tager videre på vandretur i Boston city.

Der kommer flere billeder senere.

Vi tager en tur rundt i byen og jeg føler mig mere hjemme end jeg har gjort i meget lang tid. Bortset fra at bygningerne er lidt højere end i København er kulturen, priserne og stemingen den samme som hjemme i Europa. Hver eneste stat i USA er som et helt andet land og Boston er meget forskellig for nede syd på. 

Efter en tur rundt i byen er det ved at blive aften. Ehhh... Vi mangler en målmand til vores fodbold hold i aften og du er jo fra Europa, så kan du ikke lige stå på mål for i aften?" spørger Pat. Det kan jeg vel godt svarer jeg lidt tøvende. Jeg har ikke stået på mål i en fodbold kamp i meget lang tid og har ingen støvler, handsker eller træningstøj. Det blev der åbenbart sørget for og 40 min. senere står jeg i et mål på en kold kunst græsplæne. Vi møder vores overmænd. Holder buret rent i første halvleg og bliver skiftet ud fordi min fod (som jeg haft en del problemer med) begynder at gøre ondt. Inden da får jeg råbt utallige skælsord af mine udulige forsvarsspillere. Jeg er på en måde glad for de ikke forstår dansk. 

Tiden går.. Vi taber 2-0. Fuck. Heldigvis var det ikke min skyld :)

Vi siger tak for kampen og jeg har efterhånden været vågen i næsten et døgn. Banen ligger lidt væk, i Cambridge og vi vender bilen mod downrtown til Pats hus. Et fantastisk syn møder mig. En stille, bred, nedadgående allé mod Boston city med dens tårnhøje, oplyste skyskrabere. Nu er jeg sgu i Amerika tænker jeg. Udsynet er fantastisk. Verdens videncenter ligger for min fod med sin egen aura og jeg kan knap opfatte hvor smuk denne by i virkeligheden er. Alle mine sanser er kører på fuld blus. Lukker øjnene og mærker by luften strømme ind igennem det åbne soltag. Pat har sat Sade  Smooth Operator på og kunne ikke have valgt et bedre tema til denne tur. Et kvarters penge senere ankommer vi til Pats hus dykker ned i min tildelte sofa og falder hen. Dag 1 er ovre og turen er kun lige begyndt. 

Mere følger i morgen

- Bue