Leaving NOLA's never easy..

Så sidder vi her igen. På en bænk i Chicago's O'Hare lufthavn. Det er 4 måneder og 7 dage siden jeg sad her sidste gang. Fuld af forventning, nervøs og spændt på samme tid. I dag sidder jeg her træt, vemodig og fyldt op med minder. Jeg har oplevet så meget på det sidste halve år. Jeg sidder med en stille kop kaffe og tænker tilbage på det hele. Hver gang jeg gennemgår en oplevelse i mit hovedet, dukker en ny op. Gud ja, det nåede jeg jo også at se tænker jeg.

Selvom der kun er gået et semester føler jeg mig meget ældre nu. Jeg beviste overfor mig selv at jeg kunne klare det, at jeg kunne vokse med opgaven at jeg kunne overleve så langt hjemmefra uden hjælp, uden venner, kun mig selv. Jeg kom igennem.

Nu vender jeg hjem og der venter det rigtige liv. 18 års skolegang er snart ovre. Job, pension, voksenlivet, venter i det nye år. På min fødselsdag sidste år havde jeg ikke forestillet mig at jeg vil fejre den næste her. Nu tænker jeg på hvordan mit liv ser ud når jeg bliver 25. Det må tiden vise.

Jeg glæder mig til at komme hjem nu. Det er gået op for mig at det hele er slut. Det tog meget kortere tid end at vende sig til at det var begyndt. Alligevel virker det uvirkeligt at aldrig mere skal vende tilbage til Maple street, at jeg aldrig mere skal se op svede på Tulane, eller drikke en lille en på Snakes and Jakes.

Hermed er bloggen slut. Jeg håber du har nydt at følge med og har kunne dannet dig et indtryk af hvilken fantastisk tid jeg har haft herovre.

De mennesker jeg har mødt og de oplevelser jeg har haft vil jeg have med mig resten af mit liv.

Tak New Orleans

- Bue

End of days...

Hulk og Mr. C er taget hjem. Det har været hyggeligt. Det er to af mine bedste venner så et besøg af dem kan ikke andet end at være sjovt. Vi har fået oplevet lidt basketball, en ægte amerikansk fødselsdagsfest hos en pige ingen af os kende før en uge siden. Vi har været rundt i byen, i home depot og på Snakes and Jakes.

Det har været fedt også at vise dem byen, men det har haft langt større betydning for mig selv at sige farvel til det hele på en ordentlig måde. Det er slut nu. Helt slut og det er ved at gå op for mig. Ligesom på alle andre ferier jeg har været på, sidder jeg de sidste dage tilbage med en fornemmelse af at gerne ville hjem. Jeg gider ikke mere nu. Havde jeg skulle være her et halvt år længere havde det været noget andet, men nu befinder jeg mig i en slags limbo. Alle mine ting er pakket, næsten alle de andre er taget afsted og der er nu ikke mere for mig her. Jeg glæder mig til at komme hjem.

De sidste anstrengelser skal dog overstås først. Jeg skal have pakke det sidste (som jeg ikke har plads til nogen steder i kufferterne :) ) og have godkendt mit værelse af mine landlady og så er det her slut. 

Jeg kommer til at savne det her sted, alle de mennesker jeg har mødt, alle de gode tider jeg har haft. Men alt har nu engang en afslutning. Jeg har en del tid med mellemlandinger på turen hjem så der kommer det sidste indlæg, en slags evaluering, af turen. Det kan i jo glæde jeg til. 

Jeg vil dog allerede nu sige tak til alle dem der har fuldt min blog. Jeg håber i har fået noget ud af det, det har jeg i hvertfald. Den er blevet vist 2076 gange så et eller andet må jeg jo have gjort rigtig ;)

- Bue

The end is near...

Ja, det er den desværre, men vi holder da ud de sidste dage. Lasse og Nicolai landede i onsdags og da Tulane er et overstået kapitel har jeg masser tid til at vise dem rundt. Jeg kan allerede mærke nu at jeg kommer til at savne det her sted. På lørdag står jeg i kolde Danmark og så er det hele overstået, slut, bare en drøm. Jeg skal helt sikkert tilbage, måske ikke NOLA, men i hvert fald USA. Det er i sandhed et fantastisk land.

En stemning af afslutning falder over lejligheden. Saul, min ene roommate, er allerede smuttet og jeg bliver den næste i rækken. Alt virker ligegyldigt nu, men der stadig cyklen jeg skal af med, et locker jeg skal tømme og en masse mennesker jeg skal sige farvel til. Desværre skal jeg også gennemføre den umulige opgave det er at få alle mine ting til at passe ned i kufferterne igen.. Damn.

Forresten så har BEST BUY en slags forbandelse. Hvergang vi går der ind ender vi med mærkelig ting. Lasse har fx købt Google TV. Jeg er ikke helt sikker på hvad det kan og det tror jeg heller ikke selv han er :) men for satan, det er jo google.



Nå, jeg smutter igen, flere "vi ses NOLA" indlæg venter.

Klub luv..!

Jeg har prøvet at forklare mine amerikanske venner the way of klub... lad os kalde den klub love..Hvordan skal man forklarer den. Den bedste tilnærmelse er vel at vi er slags fraternity af en art. Uanset navnet er faktum stadig at to af mine bedste venner er kommet på besøg. Jeg elsker det.

Jeg har givet dem samme tur som min kære fader fik da han var her... Og det faldt bestemt i deres smag. 

I morgen skal vi til fødselsags fest. The Cock (Nicolai) fik en invite  i går på piano baren så der tager vi hen i morgen.

- Bue

This is the end...

DADADA... My only friend the end..... Hører The Doors på vej til skole og tænker over at jeg egentlig har ret hørt ret mange sange der lige som passer til stemningen herovre :) Det er dog ikke det eneste jeg tænker på for nu er det nemlig slut. Jeg sidder i klasseværelset og om lidt får jeg udleveret den allersidste opgave på Tulane Uni. Min Business Law eksamen. Så er der ikke mere at komme efter, ikke mere at se, ikke mere at læse, det hele er slut. Når dog nok et par gange i motionscentret før jeg tager hjem, men i princippet behøver jeg ikke at vise mig selv på Tulane igen. Mærkelig fornemmelse.

Bloggen og turen er dog ikke overstået endnu. Der er trods alt 10 dage endnu herovre og jeg lover at de ikke blive kedelige, mest fordi Lasse og Nicolai kommer i morgen. Mere om det når vi får oplevet noget.


- Bue

Det er koldt derude...

Mange af jeg tænker nok at jeg nødigt burde pive og at i har det meget værre i Danmark. Måske, men det her er nu slemt nok. I aften siger vejrudsigten 30 grader farenheit hvilket er under frysepunktet! Uha da. I Danmark ville de ikke være et stort problem, men her bor jeg i et hus uden varme overhovedet, uden nogen nævneværdig form for isolering og uden nogen dyne. Uhhhhhhhh ha. Nå, men det handler vel bare om at sove med tøjet på og krype godt ind under tæppe. Læser alligevel hele dagen skal ikke udenfor. 

- Bue

Top 10 om NOLA.

Jeg sidder og læser. Business Law eksamen er på tirsdag så man må jo heller få det gjort. Som alle studernede i hele verden ved, er overspringshandlinger det bedste under eksamens læsning. Så her er en af mine. Jeg lavet en top liste over til man skal huske hvis man besøger NOLA:

1. På lokal sprog udtales byens navn Ne Awlins og ikke New Orleans.

2. Port of Call laver de bedste burgere i hele verden. http://portofcallnola.com/

3. Tiden står stille på Snakes and Jakes så man skal ikke undre sig hvis den pludselig er 8 morgen og solskin når man går ud derfra. http://www.snakeandjakes.com/

4. Spil aldrig mere på Harrahs casino end du kan tåle at miste. http://www.harrahsneworleans.com/casinos/harrahs-new-orleans/hotel-casino/property-home.shtml

5. De fleste af pigerne i Bourbon street synes ikke du er interessant fordi fordi de kan lide dig, men fordi de er ludere.

6. Streetcar sporvognen er ikke et transportmiddel, men en turist attraktion. Tag den ikke hvis du skal nå noget.

7. Befinder du der nogensinde på Tropical Isle baren i Bourbon Street så husk at bede bandet om at spille Sweet home Alabama. Så bliver de glade. http://tropicalisle.com/

8. Who Da!?

9. Du kan få alt fiturestegt hvis du be'r om det.

10. Skal du hjem fra byen så ring til Taxa Tom. Han er altid på arbejde :)

- Bue

Alle børnene..

Jeg overlevede. Men også kun næsten :) Ej det var faktisk ikke så slemt. Blev sat til at passe hoppeborgen og man skulle da være et skarn hvis ikke man selv lige tog sig en tur og det gjorde jeg så. Sådan en hoppe borg er en fantastiske opfindelse. At pakke det hele ned bagefter var dog ikke så sjovt, men det var forholdvis hurtigt overstået.

Mig og Morten stod ved samme hoppeborg og talte dansk indbyrdes. Da en pige på en 12-13 år spørger hvor vi kommer fra siger vi Danmark og hun bliver helt glad. "Wow, gonna tell my mamma that i met somebody from Denmark" siger hun med et stort smil.

Kampen var der ikke så meget ved. Hornets tabte desværre, men oplevelsen var sådan set fin nok og maskotten for Hornets ser alt for grineren ud:

Cheerleaderne er sgu også helt i orden. Billederne af dem ligger på Mortens kamera og skal nok smide dem op jeg får dem.

Det er ved at være næstsidste weekend her så vi tænkte at vi hellere måtte blive downtown og hygge lidt på Piano baren på Pat O's. Udover Snakes and Jakes som slår alle bare i hele verden så er det nok det bedste sted downtown. Stemningen er altid god derinde og jeg falder i snak med en gut fra bordet ved siden af. Han er vel sidst i 60erne, kraftigt bygget og uhyre skarp. Det skal vise sig senere hvorfor. Et par minutter inde i samtalen udbryder han: " Skandinavian rigth?" Ja, Danmark, siger jeg og han ved med det samme hvor det er. Han kunne åbenbart høre det på min ellers efterhånden svage accent. Sejt nok tænker jeg i forundring. Vi taler lidt videre om løst og fast og han spørger pludselig hvor jeg har været i hæren henne. Jeg svarer og undre mig samtidig over hvordan søren han kunne vide det. Så det spørger jeg ham om. Han peger på min hals hvor kæden fra mit hundetegn fra min tid i hæren knap er synligt under kraven. Ok hvad sker der her tænker jeg. Vi taler lidt videre og han er en utrolig spændende personlighed. En time tids senere skal ham og hans venner til at gå og nu kan jo sgu ikke dy mig: Hvor har du de evner fra?.... Ex CIA svarer han, smiler, og siger tak for samtalen. NICE! Jeg har lige siddet at talt med en spion eller noget i den stil. Vi bliver der et par timer mere og tager hjem.

Næste weekend er den sidste i NOLA. Det bliver underligt. Der er nu mindre en 2 uger til jeg lander i Danmark til sne, speciale og alt det. Øv. Det er sgu ved at være slut, men sådan går det jo ;)

Endnu en prøvelse...

Selvom jeg betragter mig selv som en ressourcefuld person er jeg ikke sikker på at jeg magter den opgave jeg bliver stillet overfor i aften. Det værste er at jeg har selv rodet mig ud i den. Der er her ikke tale om akademiske udfordringer eller fysiske for den sags skyld, men noget meget meget værre: Jeg skal passe børn! Uha da.. Tanken skræmmer mig allerede. Grunden til denne uhyrlighed skal findes i en sports hal downtown. Hornets, det lokale basketball hold, har spillet en helt utrolig god sæson i år og vundet næsten alle deres kampe og i aften spiller de mod New York Knicks, et af de meste berømte NBA hold. Billetterne er egentlig ikke så dyre, men Conny kender frivillige koordinatoren i klubben og spørger os om vi ikke vil bruge et par timer på det og dermed få billetterne gratis. Tjoooo. Det kan vi da godt. Opgaven består så i at modtage billetter og den slags, men også at underholde børnene fra Hornets børneklub.. FUCK!.. Nå, eftersom et par af mine kammerater allerede har børn eller har børn på vej kan jeg jo lige så godt få det lært. Det skal sgu nok blive sjovt. 

Jeg har forresten nu færdiggjort alle projekter og alle aflevering og alle at muligt andet så nu er det eneste jeg mangler for at kunne sige tak til Tulane er en to timers business law eksamen på tirsdag og så er det for alvor slut.

- Bue

Før klokken ringer til aller allersidste time...

Søs Fengers sang i ørene mens jeg cykler til skole. En dag der minder om de andre dage her i NOLA. Solen skinner fra en skyfri himmel, men lidt koldere end det plejer at være. Efteråret er kommet og med det også en sørgelig dag. Denne dag. Ikke flere timer, ikke flere afleveringer, ikke mere business school. Tiden er gået meget meget hurtigt. Føler det som om det var i går at jeg landede grøn og uden at kende nogen. I dag er situationen en anden. Jeg kender et væld af folk fra det meste af verden. Jeg har oplevet store dele af USA og USA har oplevet mig :)
Notere mig en sjov ting på vejen hjem. Jeg kører på en lille villa vej. Under asfalten er der tilsyneladende et hul i en vandledning så vandet pipler op. I Danmark ville man have lukket et sådan hul i løbet af et par timer. Sådan er det ikke i the big ease. Forløbig er det lille hul nærmest blevet til en flod og har været der i 2 måneder og der ikke rigtig nogen der gør noget ved det. Det belaster jo i princippet ikke deres private vandregning.

Nu er der kun een eksamen tilbage på tirsdag og så er jeg helt færdig, meeeeen har jo sådan væk 2 uger endnu og Dr. Hulk og The Cock kommer i næste uge. Så den sidste tid her skal nok blive sjov.

- Bue

Autumn in New Orleans..

Efter en tur på stranden og lidt shopping om lørdagen tager vi en stille aften og kører dagen efter mod NOLA. Ale er taget hjem til Atlanta så det er kun mig og Marc i bilen. Sidste gang jeg tog turen fra Miami og hjem lovede jeg mig selv at det aldrig skulle ske igen og her er jeg alligevel.
Nå, der er ikke så meget at gøre ved det andet end bare at køre. Turen er ikke så spændende indtil vi når Pensacola. Jeg falder i søvn og bliver vækket pludselig af Marc der råber bandeord på Tysk. Det er blevet nat og er der ikke ret mange biler på vejen. Selvom trafikken er nærmest ikke eksisterende er der een bil vi godt kunne have undværet. Den har blink på taget og den blinker af os. FUCK!
Vi holder ind til siden og betjentene nærmer sig. Det er ikke mig der køre denne gang så de spørger om Marc førebevis og går tilbage til deres bil. Efter lidt kommer de tilbage og be'r om Pas. Ha, jeg sagde han var fra Tyskland udbryder den ene betjent. Det hjælper dog ikke på noget og vi får en bøde på 130 $. Vi er åbenbart kørt igennem en langsom zone hvor fartgrænsen er 55 i stedet for de normale 70.

Vi kommer hjem klokken 03 og jeg falder om. Vågner næste dag og er stadig træt, men har en præsentation som afslutter International Marketing. Den går rigtig godt. Uden for er efteråret trådt ind. Det minder meget om starten af oktober i Danmark. Bladene falder fra træerne. Der regner lidt og luften er tung. Temperaturen er gået fra 28 før vi tog afsted til 13 grader på en uge. Det er dog intet mod vejret derhjemme hører jeg.

Alle mine fag er ved at være slut. Jeg har i skrivende stund 4 timer tilbage på Tulane og en eksamen og så er det hele overstået. Det er en underlig fornemmelse. Der er kun 19 dage til at jeg igen lander i Danmark og så et det hele for alvor ovre. Det minder allerede nærmest om en drøm. Alt det jeg har oplevet er snart bare minder om en fantastisk tid.
Jeg har dog stadig et par afleveringer og Lasse og Nicolais besøg næste uge at bekymre mig om så der er stadig noget at give sig til :)

- Bue

Party!

Vi forsætter hvor vi slap sidst.
Marc har lige hentet mig og er på vej ned igen til Southbeach. Han siger jeg skal glæde mig til at se hvor de bor. Jeg spørger hvad han mener med det, men han svare ikke. Et kvarter senere ankommer vi til det her udyr af et hus. Vel en 55 etager høj med en fyr der tog sig af bilen da vi ankom og parkerede den for os. Vi giver ham lidt dollars.
Inden for venter hele familien åbenbart med mad og alt muligt. Den fleste af dem, især de ældre, taler ikke et ord engelsk.
Jeg kan godt tale lidt spansk, men kan slet ikke følge med her. Marc er lidt bedre end mig så han kan før en lille samtale med bedstemoren. Jeg holder for en gang skyld mund og sætter mig for nyde udsigten.
Efter lidt tid rykker vi unge hen i en anden lejlighed på samme etage. Hele familien bor åbenbart i samme bygning. Vi hygger lidt og snart er det tid til at gå ud.
Efter en taxa downtown stopper vi ved noget der hedder CLUB 50. Navnet kommer af at klubben ligger på den øverste etage, 50. Køen er kilomenter lang nærmest, men vi springer den selvfølgelig over. Til stor utilfredshed for de almindelig mennesker der måtte vente ude i kulden, eller varmen eller vente i hvert fald.
Det er et vildt sted og udsigten er fantastisk. Det er den mest vanvittige klub jo nogen sinde har været på og alt er gratis fordi vi kender de rigtige. Uforglemmelig oplevelse.

- Bue

Vi er ankommet

Det bliver lige til et hurtigt indlæg for skal afsted om 5 min.
Ale, en tysk fyr som er med på turen kender åbenbart en lokal popstjerne. Så i aften skal vi ud som VIPs! Ikke det sædvandelig kedelige NASA shit som derhjemme, men MIAMI STYLE! Meget mere om den oplevelse i morgen. Smutter nu.



- Bue

Amerikanske billeder..

Fra turen indtil videre:

Pensacola:

Disse billeder tog en halv time at oploade så resten kommer når jeg har fundet noget hurtigere internet.

Thanksgiving..

Jeg har ikke rigtigt fundet ud af hvad det er man takker for og jeg finder nok heller ikke ud af det for der er godt nok dødt her. Gaineville er den studieby så der bor ikke rigtig andre en studerende og de er alle sammen hjemme til thanksgiving. Vi måtte lede en rum tid for at finde et sted der havde åbent og kunne lave os noget at spise, men sådan er det jo. Det er fint nok at tage en stille dag i dag med lidt film og en tur i poolen. Der er ikke rigtig noget at lave i dag så det her er nok et lidt kedeligt indlæg. Lidt lyspunkter er der dog. New Orleans Saints vandt i dag efter en meget heftigt kamp så det er jo helt perfekt.

I morgen tidlig smutter vi nemlig til Miami. Det skal nok blive godt. 

- Bue

The Sunny state...

Det er morgen og vi vågner (desværre) tidligt. Klatøjede vandre vi ned til stranden hvilket tager ca. 1 min. Der er måske en 50 meters penge derned. Krystal klart vand som smager lidt mærkeligt. Olie opløsende kemikalier tænker vi. Deepwater spildte jo alligevel 1.000.000.000 liter så det rammer alle steder. Vi tager et afkølende dyp alligevel. Efter en god kop kaffe lidt morgen mad er det afsted igen.

Efter et par timer når vi skiftet i tidszonen og taber en time. Vi har på under et døgn krydset 4 stater og nu også en tidzone. Nå. Samme sted, en anden tid. Jeg har kørt på selv samme interstate sidste gang vi var i Florida og den er ikke blevet mere underholdende siden sidst. Utallige highway patrola møder os, men vi bliver ikke stoppet og efter en 200 miles når vi et skilt der siger Gaineville Next 5 exits. Hmm hvilken en mon. På hotellet i Pensacola tog jeg et blik på google map over Gaineville for at finde ud af hvor vi skulle hen og det er nu det eneste vi har at køre efter.. Min hukommelse... Christ.. Ok. Jeg ved at jeg bliver til grin hvis vi farer vild så jeg tager mig sammen og prøver han genkalde mig et 5 minutters kig på et kort for 5 timer siden.

Mest på grund af held ender vi 10 min. senere foran Susannes dørtrin (pigen som Marc kender hernede) Human GPS ! Yeah! Maden er klar da vi ankommer og vi falder hurtig i snak med husets beboere. Sidder blandt 3 tyskere så mit skole tysk står sin prøve og klare det vel til et 8 tal vil jeg tro. Flere folk kommer til og vi slår over i engelsk igen. Efter en tur i poolen og en salsa dans (og nej, jeg kan stadig ikke finde ud af det, jeg overlader den slags til søs i stedet) er det tilbage i lejligheden. Mails vælter ind min studie gruppe og jeg bliver nød til at tage et par timers arbejde og vi når efterfølgende til skrivende stund hvor jeg vil gå i seng. Drengene har taget en masse billeder som jeg oploader snart.

Hyg jeg med sneen derhjemme. Klokken er midt om natten her og det er 24 grader :)

- Bue

The Sunny state...

Det er morgen og vi vågner (desværre) tidligt. Klatøjede vandre vi ned til stranden hvilket tager ca. 1 min. Der er måske en 50 meters penge derned. Krystal klart vand som smager lidt mærkeligt. Olie opløsende kemikalier tænker vi. Deepwater spildte jo alligevel 1.000.000.000 liter så det rammer alle steder. Vi tager et afkølende dyp alligevel. Efter en god kop kaffe lidt morgen mad er det afsted igen.

Efter et par timer når vi skiftet i tidszonen og taber en time. Vi har på under et døgn krydset 4 stater og nu også en tidzone. Nå. Samme sted, en anden tid. Jeg har kørt på selv samme interstate sidste gang vi var i Florida og den er ikke blevet mere underholdende siden sidst. Utallige highway patrola møder os, men vi bliver ikke stoppet og efter en 200 miles når vi et skilt der siger Gaineville Next 5 exits. Hmm hvilken en mon. På hotellet i Pensacola tog jeg et blik på google map over Gaineville for at finde ud af hvor vi skulle hen og det er nu det eneste vi har at køre efter.. Min hukommelse... Christ.. Ok. Jeg ved at jeg bliver til grin hvis vi farer vild så jeg tager mig sammen og prøver han genkalde mig et 5 minutters kig på et kort for 5 timer siden.

Mest på grund af held ender vi 10 min. senere foran Susannes dørtrin (pigen som Marc kender hernede) Human GPS ! Yeah! Maden er klar da vi ankommer og vi falder hurtig i snak med husets beboere. Sidder blandt 3 tyskere så mit skole tysk står sin prøve og klare det vel til et 8 tal vil jeg tro. Flere folk kommer til og vi slår over i engelsk igen. Efter en tur i poolen og en salsa dans (og nej, jeg kan stadig ikke finde ud af det, jeg overlader den slags til søs i stedet) er det tilbage i lejligheden. Mails vælter ind min studie gruppe og jeg bliver nød til at tage et par timers arbejde og vi når efterfølgende til skrivende stund hvor jeg vil gå i seng. Drengene har taget en masse billeder som jeg oploader snart.

Hyg jeg med sneen derhjemme. Klokken er midt om natten her og det er 24 grader :)

- Bue

Paradisefound..

Er koden til vores motels internet. Sidder i Pensacola beach. Marc har lejet en bil og efter at have pakket samlede vi Alex op fra lufthavnen i NOLA (han kom fra Atlanta). Hvaaaaa har du ikke lejet en GPS også? Næææ lyder svaret. Nå en rigtig roadtrip it is. Vi sætter kursen ud af I-10 mod Florida uden rigtig at vide hvor vi skal sove i aften. Efter et par timers kørsel begynder snakken: Hvor skal vi egentlig hen. Vi vores kontakt på Florida Uni er ikke hjemme før i morgen middag så vi kan ikke køre direkte ( det tager ca. 7 timer der ned) Nå. Friheden ved ikke at køre efter GPS er at man ikke ender nogen steder og alle steder. Vi nærmer os Pensacola Beach afkørslen og tænker, ja hvorfor ikke. Efter lidt tid og lidt spørgen om vej (meget mod stoltheden i os alle) ender vi det rigtige sted. Vi finder et lille motel og spørg om en bar. En blok væk siger zombien i receptionen. Vi smutter derned for en lille øl og et spil pool. Det er uden for season så vi er uden tvivl de eneste turister her. Og det er det vi har savnet i NOLA Real America. En rigtig vesterbro bar med game mænd der spiller dart. Et par unge overvægtige piger, en fulderik eller to og de sædsvandelige ludere og lommetyve.Efter et par runder pool med tilstødende sutter der synger med på barena musik er det hjem på motellet igen. Og her sidder jeg nu. Turen er lige begyndt og det har allerede været en oplevelse værd. Vi sejler rundt i riskoger denne gang og savner allerede tidligere tures biler (Ford Mustang host host) men ok, den var billig.


Hvis vi pludselig dukker op i syd Italien er vi nok kørt forkert :)

Mere følger :)

- Bue

På tur igen..

Thanksgiving er på vej og de fleste amerikanere smutter hjem til familien. Det venter jeg lige 25 dage med så må finde på noget andet. Morten rejser til Wisconsin med en dame han har mødt hernede. Jeg tager den modsatte vej nemlig syd på. Marc har alligevel lejet en bil for at besøge nogle venner på University of Florida i Gainesville så jeg kan lige så godt hoppe med. Bagefter tager vi lige et smut til Miami igen når vi nu alligevel er dernede. Der er stadig mellem 25-30 grader dernede så vi kan lige nå en sidste tur på stranden inden turen går hjem til kolde Danmark. Det bliver fedt at komme på tur igen og denne gang skal jeg ikke køre :)
Marc er en grineren fyr og vi har det sjovt sammen så turen skal nok blive god. Tager min barbær med så opdaterer bloggen her undervejs.


- Bue

En streg i regningen..

Det er fredag aften og Morten (den anden dansker herovre) og Marc (hans tyske roomie) har besluttet sig for at holde deres længe ventede housewarming. Det er kun ca. 4 måneder for sent, men hvad helvede. Det må blive en afskedsfest af en art i stedet for så. Så op med det danske flag, ind med en tønde øl og så var vi i gang. En befrielse for en gang skyld at slippe for det forfærdelig monotone latino musik vi altid hører. På med noget dansk rock i stedet. Yir!
Festen er godt i gang, men ved et tiden sker der noget der absolute ikke må ske. Pludselig ingen vand. Overhovedet. Fuck. Det begrænser jo toilet faciliteterne en hel del og der er på det tidspunkt en 30-40 øldrikkende væsner i lejligheden. Morten mistænker straks deres landlady for ikke at have betalt regningen, da det ikke er første gang det er sket. Efter et opkald til vandværket finder vi ud af at vandet er gået over hele byen, men at det snart vil komme igen. Og ganske rigtigt. Efter 10 min. er det der igen.

Dagen efter vågner jeg med lidt ondt i hovedet og en del beskeder fra alle mulige: lad være med at drikke vandet!. Jeg går ind på nola.com og finder ud af at det var et vandrensningsanlæg der satte ud i går og at der derfor måske er bakterier i vandet. Man skal altså koge det før man drikke eller tager bad i vandet. Det har jeg aldrig oplevet før, men hold op hvor er det irreterende. Man kan nærmest intet og det går op for mig hvor hurtigt hverdagen bliver besværlig hvis man fjerner noget af det vi tager for givet. Vand.
Advarslen bliver løftet igen søndag aften. De har fundet bakterier i een vand prøve som nu er væk igen og det var ikke tæt på os så vi var aldrig i real farer, men stadigvæk.

Tiden flyver...

Fredag sker der faktisk ikke så meget. Jeg vågner, Pat tager på arbejde. Jeg spiller lidt playstation. Jeg går mig en tur. Han kommer hjem. Vi spiser. Vi tager på bar. For lov til at købe fødselsdagshots.. (WOW sikken en ære). Klokken bliver 2. Vi går hjem.

Lørdag! 13. november. Min fødselsdag. Da jeg vågner ligger jeg og tænker lidt over det. Ved min sidste fødselsdag havde jeg sgu ikke regnet med at jeg skulle fejre den næste i USA, men sådan blev det jo. Gad vide hvor jeg fejre den næste henne og om jeg mon har en Cand. Merc. Jur title til den tid. Man har jo lov at håbe :)
Dagen begynder med at toilettet går i stykker. Den strop den skal holde skyldemekanismen er af gummi og er knækket eller mørnet væk eller i stykker i hvertfald. Pat bander langt væk. Det nu kan det sgu være nok. Han har købt huset som helt nyt og ligger allerede i retsag med entreprenøren. Han har brugt ca. 75.000 $ allerede på at fixe alverdens ting der har været galt med huset fra starten. Problemet, siger han, ved at bo i en så demokratisk stat er at de, fordi alle skal have retfærdighed og bla bla bla, lader alle sager køre ved domstolene i stedet for at afvise de mest skøre af dem. Derfor tager det flere år at få sin sag for. Det har foreløbigt taget fra sommeren 2008 og han regner med at han skal i retten til august næste år (!!). Hvis det havde været i Texas havde det gået lang hurtigere udbryder han i vrede.
Nå, men hverken Texas eller det lokale retssystem kan hjælpe med at fixe toilettet så ud i bilen og næsen mod det nærmeste Home Depot og hold da op. Man siger altid er større i USA og man har ret. Tager man den største Silvan eller Ikea eller nogen som helst anden butik jeg nogensinde har været i er denne her Home Depot nok 4 gange stører. Det er helt fuldstædig vanvittigt. Deres badeværelsesafdeling flyder mere, og det er ikke løgn det her, end hele Lyngby tømmerhandel (som underligt nok ligger i allerød)
Vi kan slet ikke finde rundt i dette kæmpe virvar af motorsave, gør det selv mænd, træ grunder og håndværkere så vi spørger en gut med en uniform på. 2 min senere står vi med den reservedel vi skal bruge i hånden. Sådan. Hjem igen.

Vi gøre os klar til aftenen. Først ud og spise. Det er jo min fødselsdag og derefter til aftenens højdepunkt. Ishockey med Boston Bruins. Jeg har aldrig set live hockey før og sikken en oplevelse. Som så mange gange før var national sangen noget for sig. Denne gang sunget af en 12 pige der let som ingen ting kunne vinde vild med x factor talent gøgl eller hvad det hedder. Hun sang for at sige det lige ud pisse godt. Det gav nærmest helt kuldegysninger. Kampen tabte Boston desværre, men underholdning var der masser af. Blandt andet fordi at det i ishockey er tilladt at slås bare man tager handskerne af. Det var jeg vidne til et par gange. Underlig sport. Vi blev nede downtown efter og det var alt i alt en hyggelig aften.

Næste gang var ret slappe dag. Football i fjernsynet og regn uden for. Fik nakket Pat lidt i playstation :) og gik ellers tidligt i seng. Næsten dag var det tid til at komme hjemad. Flyet gik ved 3 tiden så efter lidt frokost var det tid til at komme afsted. Taxaen turen gik lige igennem downtown og jeg fik et sidste kig på den flotte by. Ligesom turen derop gav turen hjem ingen problemer og fik lige set Washington mall en gang mere da jeg mellemlandede. Købte Dan Browns - The Lost Symbol i lufthavnen og finder efter et par sider ud af at bogen starter med at han tager den præcis sammen flyve tur som jeg lige har taget. Fedt. Det viser sig senere at nøglen til menneskelighedens største skat åbenbart er en Soduko.. Aaahhh Dan Brown. Det må du altså gøre bedre næste gang. Jeg lander lidt timer senere i NOLA. Mike henter mig i lufthavnen, turen er slut.

- Bue

The Green Monster..

Jeg vågner ved at kaffemaskinen starter. Patrick er allerede oppe og på vej på arbejde. Det skal jo også passes. Efter han er smutter falder jeg i søvn igen. Det er en dejlig dag uden for og efter et par timer i selskab med hans playstation og et langt bad er det blevet tid til at foretage mig et eller andet så jeg tager en tur rundt i kvarteret. Han har købt sit eget hus for et par år siden. Han er 26 og arbejder i regnskabsafdelingen i et større IT firma. Her hiver han 70.000 $ hjem om året. Det er sgu ret godt klaret synes jeg. Huset, skal det vise sig, har været et ret dårligt køb. Kvarteret er tilgengæld hyggeligt. Det ligger lidt uden for downtown og er et stille og roligt villa kvarter. Må bruge alt hvad jeg har af stedsans for ikke at fare vild. Alt ligner hinanden, men det går. Stopper for en kop kaffe og en sandwich ved en lokal biks. Priserne her er skruet en hel del i vejret i forhold til NOLA det minder nærmest om derhjemme.
Jeg vender næsen hjemad. Vi skal nemlig på tour.
Fenway Park er Bostons berømte Baseball stadion. Det er det ældste i hele USA. Mike, en fyr fra NOLA, har tidligere forklaret at hjemmebanefordel rent faktisk betyder noget når man spiller Baseball. Udover at fansne hepper på dig er banerne vidt forskellige (!). Selve baserne og spillets grundplan er selvfølgelig ens, men der er fx forskel på hvor langt man skal slå for at lave en sikker homerun (når bolden flyer ud banen) Fenway Park er en af de mindre baner.

Det kan godt være at Brøndby og FCK har et hade forhold herhjemme, men det er intet imod Boston Red Sox og New York Yankees. Hele turen er en lang hade tale mod NY. Meget underholdende faktisk. Parken er ca. 100 år gammel og har derfor utrolig mange historier. I enden af banen er der eet rødt sæde blandt i masse grønne. Det markere det længste skud nogen sinde i Baseball. Det bliver slået af en Red Sox spiller tilbage i 1930erne. Manden der sad i sædet var en forretningsmand fra NY. En Baseball kamp kan tage et  godt stykke tid så manden falder i søvn i den dejlige sommervarme. Kanon skuddet flyver afsted rammer igennem mandens stråhat og efterlader et stort hul uden at han selv kommer til skade. 

Det viser sig senere da han bliver interviewet at han er Yankee fan, men at oplevelse har ændret ham og overskriften lyder " Freak homerun knocks sense in to Yankee fan." Hele hans familien sad på den række en del år senere efter hans død og en minde tale blev holdt. In anden ting er noget de kalder The Green Monster som en en kæmpe mur på stadion. Den er vel en 50 meter høj og ideen er jo at hvis man rammer den er bolden ikke ude af banen og der er ikke et sikkert homerun. Guiden fortæller at det nok er den 3. mest kende mur i verden efter grædemuren og de kinesiske mur. Jeg er lidt uenig med en sjov kommentar. De ansøger forresten i øjeblikket om at få land mark status som er en slags fredning hvor staten betaler alt renovering mod at der ikke ændres bare en enkelt mursten i parken. Guiden fortæller at han vi tro at 90 % af indbyggerne i Boston har været på det stadion og Pat giver ham ret. Og nu har jeg sgu også været der :)

Efter tuen er vi ved at blive sultne og supper en burger på den lokale. Det lokale ishockey holder spiller og kampen bliver selvfølgelig vist. 

Vi smutter igen efter lidt da vi skal møde nogle af Pats venner på en bar. Baren har denne aften en trivia konkurrence og vi teamer op med nogle lokale. 

Jeg har få ting jeg er rigtig god til, men en af dem er paratviden. Vores hold smadre fuldstædigt de andre uvidende amerikanere selvom der sikkert både er havard og MIT studerende i blandt dem. Præmien er en omgang øller og æren. Selvom om æren betyder meget er omgangen næsten bedre, for øl her er pisse dyre. Efter den sædvanlige omgang røverhistorier og smalltalk er klokken blevet to og baren lukker. Vi smutter hjem.

- Bue

Rotten er landet (for anden gang for dem der følger med)

Ja. Det er pisse koldt. Havde ikke lige regnet med at jeg skulle pakke vintertøj da jeg tog afsted til NOLA. Det fortryder jeg lidt i det øjeblik jeg træder ud af Boston Logan lufthavnen. Nå, men man er jo viking så man kan tage det. Det tager mig 5 min. at nå til Patricks Audi A5. En utroligt dejlig bil som han har betalt nærmest ingen penge for (ca. 100.000 kr. for en brugt der har kørt 25.000 km)
Jeg har ikke set ham siden jeg mødte ham i København i to dage da havde han boede i min lejlighed for 3 år siden. Jeg er sikker på at i allesammen har oplevet det: at møde en person hvor kemien bare er der. Efter 5 min. i bilen var det som om at vi havde kendt hinanden hele livet... Herligt.
Vi tager en rundtur i Boston. Forbi Harvard og MIT (Mathias's fremtidige arbejdsplads :) ) Det er meget meget mindre end jeg havde forestillet mig. Det ligner alle andre universiteter i US og er egentligt ikke noget specielt selv om verdens klogeste hoveder samles her.
Boston er præcis som jeg har forstillet mig. Ligesom i alle filmene er der tåget, gamle bygninger, folk i tweed suits, efterårs gyldne blade og kulde. Luk øjnene og tænk på Charles River hvor roere fra Havard sejler under broen til Eastbanks i en dyb eftermiddags tåge. Det syn er hvad der møder mig. Som en drøm. Uvirkeligt, fasinerende.
Vi tager videre på vandretur i Boston city.

Der kommer flere billeder senere.

Vi tager en tur rundt i byen og jeg føler mig mere hjemme end jeg har gjort i meget lang tid. Bortset fra at bygningerne er lidt højere end i København er kulturen, priserne og stemingen den samme som hjemme i Europa. Hver eneste stat i USA er som et helt andet land og Boston er meget forskellig for nede syd på. 

Efter en tur rundt i byen er det ved at blive aften. Ehhh... Vi mangler en målmand til vores fodbold hold i aften og du er jo fra Europa, så kan du ikke lige stå på mål for i aften?" spørger Pat. Det kan jeg vel godt svarer jeg lidt tøvende. Jeg har ikke stået på mål i en fodbold kamp i meget lang tid og har ingen støvler, handsker eller træningstøj. Det blev der åbenbart sørget for og 40 min. senere står jeg i et mål på en kold kunst græsplæne. Vi møder vores overmænd. Holder buret rent i første halvleg og bliver skiftet ud fordi min fod (som jeg haft en del problemer med) begynder at gøre ondt. Inden da får jeg råbt utallige skælsord af mine udulige forsvarsspillere. Jeg er på en måde glad for de ikke forstår dansk. 

Tiden går.. Vi taber 2-0. Fuck. Heldigvis var det ikke min skyld :)

Vi siger tak for kampen og jeg har efterhånden været vågen i næsten et døgn. Banen ligger lidt væk, i Cambridge og vi vender bilen mod downrtown til Pats hus. Et fantastisk syn møder mig. En stille, bred, nedadgående allé mod Boston city med dens tårnhøje, oplyste skyskrabere. Nu er jeg sgu i Amerika tænker jeg. Udsynet er fantastisk. Verdens videncenter ligger for min fod med sin egen aura og jeg kan knap opfatte hvor smuk denne by i virkeligheden er. Alle mine sanser er kører på fuld blus. Lukker øjnene og mærker by luften strømme ind igennem det åbne soltag. Pat har sat Sade  Smooth Operator på og kunne ikke have valgt et bedre tema til denne tur. Et kvarters penge senere ankommer vi til Pats hus dykker ned i min tildelte sofa og falder hen. Dag 1 er ovre og turen er kun lige begyndt. 

Mere følger i morgen

- Bue

Turen er en dejlige rejse.. trallalalallaa..

Et sandt alarm helvede bryder løs. Alle de vækkeure jeg har kunne opstøve ringer på næsten samme tid. Jeg skal være sikker på at jeg kommer op. Klokken er halv 4 om morgenen og jeg tror jeg har en ret god fornemmelse af hvordan en zombie har det da jeg står under bruseren. Ingen af de andre er hjemme. De er taget afsted til henholdsvis Columbia og New York så jeg vækker ingen ved at synge højlydt i badet (Queen - I want to break free, hvis i absolut vil vide det :) )
Taxaen ankommer som aftalt klokken 4 og så er vi på vej. Tidlig morgen betyder ingen trafik og derfor meget lille transport tid. Lufthavnen ligger øde hen og check in går uden problemer. Det er jo en lille tur så har ikke andet end håndbagage med. Stener lidt rundt efter en kop kaffe... Ingen steder har åbent endnu. Pis.
Security er lidt af en oplevelse. Har aldrig prøvet en af de såkaldte body scannere før. Fortæller om min scanner mødom til vagten og forklarer at jeg synes det er et meget cool koncept. Han griner lidt. Han er lige så træt som jeg er. Jeg boarder flyet lidt tid efter. Det er halvtomt og jeg har tre sæder for mig selv. Jeg falder i søvn med det samme.

Jeg bliver vækket igen af stewardessen der siger noget om at vi snart lander i Washington. For at spare penge har jeg valgt ikke er flyve direkte og det passer mig fint for her et sted hvor man kan få en kop kaffe.
Lufthavnen ligger lige ud til Washington Mall så jeg kan lige tage et kig på Capitol Hill og alt det andet mens jeg venter.

Ventetiden bliver også brugt på at observere folk. Foran mig ved gaten sidder et ægtepar og jeg gætter lidt på hvad deres historie er. De er tydeligvis nyrige. Manden er lille og tæt med grove hænder og klædt i et "sandaler med tennissokker" outfit eller det havde han med garanti været hvis det ikke havde været for koldt. Jeg gætter derfor på at han må være håndværker af en art. Konen er let overvægtigt og ikke specielt pæn. Tilgengæld er tøjet hun har på og tasken hun bærer mere værd end hvad jeg får i SU på et helt år. Det er dog tydeligt at se at hun ikke finder sig godt til pas i tøjet. Hun er nok vokset op som nedre middelklasse og nu hvor hun har penge synes at hun bliver nød til at vise det selvom hun ikke kan lide hvad hun har på. Hun minder mig lidt om min egen mor :) Det ser nærmest komisk ud. Man kan ikke købe sig til stil. Jeg griner lidt.
Får drukket min kaffe og læst min avis, finanical times, og vi boarder flyet. Jeg falder i søvn igen, men kun næsten, en god time efter take off lander jeg i Boston. Træder ud af lufthavnen og FOR SATAN! det er koldt.

Her slutter historien foreløbig for jeg skal til time om, men meeeeget mere fra turen følger i aften og de kommende dage. Glæd jer.


- Bue

Ikke kun på Burger King..

I går blev jeg overrasket af den intelligente Burger King medarbejder. I dag faldt snakken igen på Danmark, eller rettere sagt en person derfra. Der er hverken tale om Michael Laudrup, Kurt Westergaard eller Dronningen, men istedet Bjørn Lønborg. Han er aktuel med en film herovre: http://trailers.apple.com/trailers/independent/coolit/ og det er bestemt noget der falder i god jord hernede syd på i republikaner land. De er trætte af bla. Al Gores mareridtsfremstillinger af klima problemerne og synes at ham Bjorn lyder som en reel fyr. Nogle af mine medstuderende på Uni ved nærmest mere om ham end jeg gør og især vores miljø forening på campus går meget op i hans artikler.
Jeg har mødt ham hjemme på CBS et par gange og jeg har nogle ret gode pointer og fremstiller dem på en fornuftig måde. Jaaa. Vi kan lidt i Danmark :)

Sidder og ser basket ball. New Orleans Hornets spiller mod Clippers og uden at nogen rigtig har opdaget det er det blevet det bedste hold i deres NBA division!!!!! Det er ikke noget man sådan lige gør, for ikke at sige at det er nærmest umuligt for et så lille hold. Fordi de plejer at spille så dårligt koster billetterne kun 10 $ så jeg skal klart ind at se dem.
Det må blive efter Boston for jeg køre til lufthavnen klokken 4 i nat.
- Bue

En stille aften..

Jeg har fri denne uge, men den står desværre på skolearbejde indtil jeg rejser til Boston på onsdag. Mine roommates er taget til henholdsvis New York og Columbia så der er ingen hjemme ud over mig. Kommer i tanke om at det er første gang jeg har haft en bolig for mig selv siden jeg ankom. Det er på en måde herligt, men også kedeligt. Heldigvis er fjernsynet opfundet så det går nok.

Jeg var lige et smut fordi den lokale Burger King i dag. Spiser normalt ikke junkfood herovre, men jeg synes at jeg efter en hel dags læsning havde fortjent det. Så afstig afsted på cyklen iført min trøje fra CBS Students for ja, det er ved at blive lidt køligt herovre. På den trøje er der på forsiden skrevet, på dansk vel at mærke: Introvejleder 2009, Handelshøjskolen i København.
"Are you from Denmark?" spørger ekspedienten. Står der i jokingtøj, lidt svedig efter turen og har lige bestilt en Dobble Whopper cheese. Har læst hele dagen og er derfor lidt ør i hovedet.. "eeeeh.. hvad... ja." svarer jeg efter at jeg er kommet til mig selv efter denne noget overraskende kommentar. "Jeg kunne kende de mærkelig bokstaver" og refererer til ø'erne. Nå for satan. Spændende. Mange college studerende herovre fra ved i bedste fald meget lidt om Danmark, hvis noget overhovedet. Og her har vi så en overvægtigt, sort pige i midten af tyverne, der arbejder et sted hvor viden om noget som helst andet end burgere samt det sædvanlige arbejdspladssladder bestemt ikke er sædvanen. Hun kan uden tøven genkende et sprog kun 5 mio. taler ved at se på een sætning. Jeg er mildest talt overrasket. Skinnet kan bedrage og det er jo altid godt. Inden jeg får spurgt hende hvordan hun vidste det har jeg fået min burger og hun er gået videre med køen. Forklaringen må altså stå hen i det uvisse. Jeg håber hun får sig et bedre arbejde, tænker jeg på vej ud.


- Bue

Game Day!

På mange måder. For det første har vi lige oplevet på egen krop den amerikanske valgmaskine. For det andet spiller LSU mod Alabama i dag.. Årets kamp. Politikken først.Louisiana er republikansk til døden og det blev det også denne gang til stor fortrydelse for mange af mine classmates. En lille samling af deres facebook kommentarer:

The U.S.A is living the the Star Wars trilogy - In 2008, we elected "A New Hope." In 2010, "The Empire (Struck) Back." Hopefully in 2012, we're going to see the "Return of the Jedi" (re-election of Obama)

Well, you've spoken America, and you said: "Switching to the Democrats didn't instanteously cure the global recession. Better switch back to the people who started it, and right away!!"

Sådan.. 

I drømmer ikke om hvor meget mudderkastning der findes i amerikansk politik. Alle reklamer for politikkerne handlede ikke om hvad de stod for, men hvor deres modstandere (i en meget ond tone) stod for. Prøv nu bare at forklare hvad der sker hvis jeg stemmer på dig i stedet for. Det virker i Danmark (næsten), det burde også virke her.

Nå, men vi gør os klar til årets kamp, kampen over alle kampe LSU mod Alabama. Selvom vi sidder i NOLA 230 km fra Baton Rouge hvor slaget står er stemingen intens. Var lige nede hos den lokale Fakta og handle lidt og over alt ses LSU trøjer og hatte. Alle venter på at klokken bliver 14.30. Alle venter på at det skal begynde. Og har der også tager min egen hat på: 

Og med kampen begynder en spændende uge.. Jeg rejser til Boston på onsdag for at møde Patrick. En fyr jeg mødte i CPH for en del år siden efterhånden. Han boede i min lejlighed et par dage da Katja havde problemer med kæresten og han derfor ikke kunne bo hos hende. Han lovede at hvis jeg nogensinde kom til US ville han gengælde min gæstfrihed og det er nu sket. Vi skulle have set de to gamle gutter Simon and Garfunkel spille, men Art har desværre ødelagt sit stemmebånd.. Øv Øv Øv og mere Øv, så må vi nøjes med denne: http://www.youtube.com/watch?v=vCbOEZ8c8dM&translated=1 fra NY for et" par" år siden. Men det er heldigvis ikke permanent skade så man får måske chancen igen om et par år og til den tid skal ret mange af kongens heste være tilstede for at holde mig tilbage: Takket være min kære fader er jeg vokset op til to herrer på bånd spillet i en 1998 BMW på vej til og fra skole, jylland og kvickly i allerød. Som fader så søn :)

- Bue

Vi sejler op af åen..

Søndagen er kommet og vi er lidt trætte. Meget trætte faktisk, men det er trods alt Halloween så ingen piver. Mike efterlod sin bil ved mit hus i går og nøglerne ligeså. Så første punkt på dagsordenen er at køre den hjem og på vejen sætte Marc og Camille af ved festivallen. Synet af et sandt menneskehav på vej til MGMT koncert for mig til at fortryde mere og mere at jeg ikke har købt billet til søndag. Skidt med det. Det er alligevel for sent. Efter en lille eftermiddags lur er vi sådan forholdsvis klar så vi hopper i dagens kostumer - Vikinger. Efter en kort tur hjem til nogle af kineserene fra holdet var det ned downtown og her blev det vildt.

Frenchman Street på halloween aftenen: Forstil dig strøget. Forstil dig så at der i stedet for butikker kun er barer og spillesteder. Forstil dig så at strøget er så fyldt med mennesker så man nærmest ikke kan komme nogen vegne. Lidt som julehandlen i december. Forstil dig så er vejret er dejligt lunt. Forstil dig nu at ALLE de førnævnte folk er klædt ud i den mest fantastiske kostumer du nogen sinde har set. Forstil dig så at der i midten af menneskehavet befinder sig et kæmpe vikingeskib sat fast til en cykel som trækker det rundt. Forstil dig så at du står oppe i stævnen på det skib og spejder ud over menneskehavet iført vikingekostume med en gratis øl i hånden mens skibet sejler afsted.

Der har du så hvad jeg oplevede i søndags. Det er det mest vanvittige jeg nogen sinde har været med til.
Stemningen var helt unique. I det øjeblik jeg kom ud fra taxaen mødte jeg tilfældigvis en 3 andre der også var klædt ud som vikinger. De var ret imponeret af at jeg rent faktisk kom fra en vikingeland og jeg faldt hurtigt i snak med dem. De sagde at deres skib var på vej og jeg spurgte lidt ind til hvad de mente uden at få et reelt svar andet end vent og så se og det gjorde jeg så.
Pludselig kommer der et kæmpeskib kørende og jeg bliver inviteret op og så gik den vilde sejltur ellers op og ned af åen indtil klokken blev gå hjem tid.

Uforglemmelig aften, intet mindre.

Det værste af Matt efterfølgende fortalte at Mardi Gras er dobbelt så vanvittigt.. Er det mon mulig?


- Bue

Halloween..

Jeg har efterhånden oplevet en del ting. Både mens jeg har været herovre og i den resterende periode af mit liv, men jeg er næsten sikker på jeg aldrig nogensinde har oplevet noget så vanvittigt som den netop overståede Halloween weekend.

Det hele startede en varm fredag aften med en tur til Voodoo festival for at se Muse. Bandet er ikke ligefrem min stil, men billetten var jo køb så man kunne lige så godt tage med og koncerten var da også ganske udemærket. Man fik nærmest helt Roskilde festival hjemve af den store festival plads.

Efter endt koncert tog vi lidt videre ned Downtown. Der skete ikke det store denne aften så den sluttede forholdsvis tidligt. Vi skulle jo være klar til næste dag. 

Vores arrangement udvalg på MBA havde bikset en fest sammen på F&Ms, et lokalt diskohus med mad, drikke og udklædning. Så efter lidt afslapning i løbet af dagen var det tid at gøre sig klar. Dagens kostume bestod af en slags gal kirug ligende udklædning så jeg med forskellige effekter fra party city havde sat sammen. Og skræmmende så den sgu ud:

Laura, en tysk udvekslingstudent, måtte hjælpe lidt med makeuppen. Jeg fandt ud af at jeg ikke er så god til at putte øjneskygge på :)

Og så var det afsted. Vi ankommer til festen og man må sige at folk gør noget ud af det herovre. Der var Spidermænd, spøgelser, ridder og en enkelt Abraham Lincoln. Særligt imponeret blev jeg af en fyr der var klædt ud som Van Gogh. Han sig til midt i det hele at male et billedet, men stafili og det hele. Det blev ret godt og hænger nu på væggen dernede. 

Festen sluttede ved en 12 tiden og vi røg Downtown igen. Rigtig mange var ganske glade for at tage billeder af os fuldt outfit og vi stillede med glæde op. Især inde på Pianobaren på Pat o's gik det helt amok. Sjældent har jeg oplevet en så god stemning. Det var lige indtil vi næste dag fandt ud af at 6 mennesker var blevet overfaldet den aften tilfældige steder i byen. Man skal sgu passe på, men det gør vi selvfølgelig også. Vi fandt da i hvert fald hjem i en taxa og var klar til næste dag. Den egentlige Halloween.. Og der skete sgu ting og sager.. Men jeg skal til time nu. Så mere om det i morgen.

- Bue

Jeg er ikke alene..!

Der er ganske mange fra CBS der har taget en tørn udenlands.. Og når Peter befinder sig et sted hvor det står sløjt til med engelsk kundskaberne så kan man jo ikke andet end at grine

En lille hilsen fra min kollegie bror - Peter...!

Uhhhhhh det spøger...

Eller det er i hvert fald hvad Coca cola, Nestle, Walmart og alle de andre store amerikanske firmaer prøver at overbevise mig om. Det prøver i hvert fald ihærdigt at får mig til at købe deres ubrugelige plastik græskar, ulækre slik og hvad har vi. Halloween nærmer sig og man må sige at de gør nok ud af det herovre. Haverne rundt omkring er fyldt med oppustelige græskar, skelletter der spiller Football og spøgelser der hænger ned for træerne. Det skaber sgu en meget sjov stemning egentlig. Nærmest lidt Disney Land agtigt. Jeg tager lige en tur i rundt i kvarteret i morgen eller i overmorgen og tager lidt billeder af showet. Indtil videre må i nøjes med en lille edderkop

Derhjemme går man sgu ikke så meget op i kostymer, i hvert fald ikke som voksen. Holder man et kostyme bal er det måske halvdelen der kommer klædt ud. Sådan er det langt, langt fra her. Alle jeg har snakket med siger at man kommer til at føle sig meget alene hvis man ikke kommer udklædt til halloween festerne. Folk kan nærmest ikke snakke om andet i disse dage selvom ens halloween kostyme åbenbart er en statshemmelighed. Ingen vil sige hvad de kommer som... I fald ikke når de er ædru :)

Jeg vil gerne afsløre mit: Dansk viking! hvad ellers. Fætter har være behjælpelig med diverse remedier fra Danmark så mig og Morten skal bokstavlig talt ud og vise flaget på lørdag. Det kommer der selvfølgelig også billeder af :) Nu er det sådan at man helst skal have to. Et til fredag og et til lørdag, men eftersom vi skal til koncert fredag bliver det nok bare til et spøgelse (aka lagn) kostyme til om fredagen. Lidt at tage på og af og man kan smide det væk bagefter.

- Bue

Dag 3 - Rain Storm.

Vi vågner klokken 9. Synes mit hovedet føles lidt tungt og vi skal tjekke ud klokken 10. En i en lidt tåget state of mind mens jeg pakker sydfrugterne og er efter en lårvarm cola klar til dagens program. Ud i dyret og afsted mod sixflags forlystelsesparken. Efter et stykke tid ankommer kommer vi til (som er typisk herover) et monster af en parkeringsplads. Billetterne er købt på forhånd og vi drøner lige igennem indgangen. Ved security boden er der et fint skilt som siger at vi altså kun må have skjulte våben med ind hvis vi har en våben tilladelse. Ok så Texas. Vi vader lidt rundt i parken og smutter op i den første kæmpe rollercoaster. Hold da op. Sikken fest. Gå hjem tivoli. 

Vi har været der i en par timer og mens jeg spiser det dyreste måltid jeg nogen sinde har købt (100 kr. for en lille pizza og nogen fritter, hvilket er ret dyrt i usa) begynder det at trække op til storm. Mikkel har det rigtigt dårligt fra i går og alle forlystelser lukker i regnvejr så vi tager en svær beslutning og bevæger os ud af parken. 

Det skulle vise sig at være en rigtig god ide. Da vi når bilen begynder det at dryppe en lille smule og efter en halv time efter går det løs. Det står ned i stænger mens vi kører på motorvejen. Jeg har aldrig kørt i så meget regn før og sigtbarheden er nærmest nul. Vi sætter nødblinket på og ligeså gør de andre bilister. Vi kører vel en 30-40 km/t og snegler os afsted. Nu kan jeg pludselig se hvad de skal bruge alle de trucks til. De kan pløje lige igennem de enorme vandpytter. Det kan vores kære mustang ikke, men det går. Efter en lille time klarer det og vi sætter næsen hjemad. 7 timer senere sider vi lejlighed. En god tur er slut og vi er trætte.